Et dilemma

I sidste uge gik der et jordskælv gennem blogland. En blogger havde lagt en kommentar, der forulempede en anden blogger, og kommentaren var ualmindelig grov, selv om de to havde haft omfattende kontakt. I løbet af et par dage rullede lavinen, og flere fortalte, at de havde oplevet det samme.

Hvad gør man i den situation? Bloggeren, der fik kommentaren, valgte at reagere offentligt, og ud fra kommentarens ordlyd forstår man godt, at hun havde brug for at få luft.

Man kunne også have valgt at ignorere kommentaren og eventuelt bare slette den. Jeg ved ikke, hvad der er det rigtige at gøre, men hvis kommentaren stammer fra en person, der er psykisk syg, er vedkommende måske slet ikke klar over det eller mangler evnen til at vurdere, hvordan sådan en kommentar virker. Måske trænger hun til behandling uden selv at vide det.

Når først sagen er kendt, er det nemt og omkostningsfrit at ride med på en bølge af forargelse og forkastelse. Men uanset hvor grov krænkelsen er, må man stoppe op og tænke på, hvad det i værste fald kan drive en psykisk syg til at blive mødt af et massivt hadekor.

Som sagt, jeg har ikke den rigtige løsning, men det er tydeligt, at psykisk sygdom er et tabu i blogland. Derimod er vi altid villige til at trøste hinanden, når det drejer sig om forkølelse eller ondt i halsen ...