Et blødt tæppe

I går læste jeg et sjovt spørgsmål til Søren Ryge Petersen i Politikens Lørdagsliv. Hvad gør man, hvis man vil fremme mosset i græsplænen og forhindre, at græsset gror? Læseren vil gerne undgå at slå græs og have et blødt tæppe at gå på. Svaret er, at man skal lade være med at gøde sin plæne - så vil den i stigende grad blive et blødt tæppe af bellis, mælkebøtter, mos og andet godt :-)

Ja, hvorfor ikke bare acceptere, hvad der gror af sig selv?

Solen skinner, hurra

I går spurgte Lisbeth i en kommentar her, om der er planlagt et nyt blogtræf. Det er der ikke, så vidt jeg ved - men I må meget gerne give lyd, hvis der er. Er der eventuelt nogen, der har lyst til at sætte et blogtræf i gang i september?

Sikke et vejr, det var i går, regnen silede ned hele dagen, og jeg var temmelig våd, da jeg kom hjem fra loppemarked. Men jeg fik købt nogle dejlige ting til både mit 4-årige barnebarn Isabella og mig selv. Jeg købte blandt andet en nederdel, selv om der i mit klædeskab ikke hænger ret mange nederdele og kjoler. Til gengæld er jeg er vokset op med en mor, der aldrig gik i lange bukser - det var ukvindeligt efter hendes mening.

I går fulgte vi her i huset vores blogven Leif Carlsens store projekt med at løbe 100 kilometer - han twittede, så man kunne følge ham på hele løbet, og jeg er utrolig imponeret over ham, der for nogle måneder siden var meget overvægtig, men er blevet en sportsmand.

Nu venter mit køkken på en kærlig overhaling, der er simpelthen ikke en kvadratcentimeter bord at se efter gæsterne i går. Men heldigvis skinner solen i dag på alle måder.

Rigtig god søndag til jer derude.

Vejrlig

I dag og i går ...

Weekend med planer

Nu er der ordentlig gang i pragtsnerlerne i entreen. De har fået høje pinde, som de snor sig op ad, og peberplanterne har allerede blomsterknopper.

I dag er det årets første markeddag i Liseleje, hvor byen bliver omdannet til et stort loppemarked. Om et par timer hopper jeg på cyklen og kører derud for at se, om der skule være noget, jeg ikke vidste, jeg manglede. Og i eftermiddag får jeg besøg af to dejlige veninder, som jeg har kendt, siden vi var 17 år. Monsieur har lovet at bage sin lækre rucolatærte til os.

Hvad har du af planer for i dag?

Aftenbesøg

Fup og svindel?

Ganske tæt ved min arbejdsplads står dette særprægede kunstvæk, som jeg kommer forbi hver dag. Men indtil videre er det ikke lykkedes mig at blive gode venner med det. Jeg synes simpelthen, at det er grimt - og det minder mig om krigens ruiner.

Hvad synes du?

Husk at elske mens du tør det ...

Piet Hein har jo skrevet de dejligste, underfundige gruk, der viser, at bag hans lidt sure fremtoning havde han sans for humor. Han døde i 1996 som 90-årig og nåede foruden så meget andet at skrive mellem 7.000 og 9.000 gruk.

Min mor satte stor pris på ham og havde en fajanceplatte med det berømte gruk Husk at elske, mens du tør det, husk at leve, mens du gør det. Min mor havde også Kumbels fødselsdagskalender, der udkom i 1949, og som indeholder et gruk for hver af årets dage. Allerede i 1949 må han altså have havde skrevet mindst 365 gruk, og mange af dem kender vi alle sammen.

Ud for dagen i går, den 14. maj, kan man læse følgende gruk:

Kunsten er ikke at få en idé,
enhver kan med lethed få to.
Kunsten er den mellem to eller fler
ganske almind'lige hverdagsideer
at se hvilken en, der er go'.

Bente på Sri Lanka

Igen i år er Bente på Sri Lanka. Hun har skrevet en hjertegribende blogpost om den nød og fattigdom, hun ser. På stranden møder hun en ung mand med polio, der er lam i benene og slæber sig af sted. Det gør ondt at læse om, hvordan man må leve andre steder på kloden, men utroligt nok er det en meget smuk beskrivelse, der også er fyldt med smil...

Et hyggeligt syn

I går kom jeg forbi disse dejlige får. Det er et smukt syn, synes jeg, de virker så rolige, som om intet haster ...

Salatbedenes velsignelser?

Journalisten og forfatteren Erik Olaf-Hansen var en stor fortaler for, at vi skal spise lige præcis, hvad vi har lyst til og ikke lade os kue af, hvad autoriteterne siger om salatbedenes velsignelser og djævelskabet i alkohol, tobak og fede sager. Han mente, at forskere skovler penge ind i deres lærde søgen – og at vi skal huske at leve stærkt og acceptere vores figur. Han var en festlig herre, der skrev om mad og vin og blev 90 år.

Jeg er ikke sikker på, at jeg er enig med ham, jeg har i hvert fald slugt alle bøger om sund kost, jeg har kunnet opdrive. Og til aftensmad i går fik vi en salat af kidneybønner, mango, forårsløg, valnødder, ruccola, avocado, tranebær og peberfrugt. Jeg prøver at leve sundt til hverdag, men giver den gerne gas i weekenden, når vi har gæster.

En af mine kolleger fejrede sin 40-års fødselsdag for kort tid siden og havde inviteret over 100 gæster. Aftenens menu var: Tarteletter som forret, derefter hamburgere og frituresteg camenbert som dessert. Fødselaren indrømmer selv, at han er meget kræsen.

Og den menu havde vist været helt i Erik Olaf-Hansens ånd :-)

Ta-daa!

Ud af den blå luft

Det er sjovt at se, hvad der dukker op i haven, uden at man har rørt en finger. Pludselig er der en stor konval. Jeg gad vide, om kimen til den er kommet med vinden eller med en fugleklat. Jordbærplanterne er også kommet ud af den blå luft ...

God onsdag til jer derude

Jeg har jo et svagt punkt, når det drejer sig om gamle dage - for historie og for slægtens historie. I går lånte jeg dette billede af min far, det er mine oldeforældre, min fars mormor og morfar fotograferet omkring 1920. Og ved at kigge på de to gamle mennesker prøver jeg at afkode, hvordan livsvilkårene var for dem, og hvordan de havde det med hinanden. Jeg ved, at min oldefar kort efter fik en blodprop og resten af sit liv lå lam i en seng og aldrig mere kom uden for en dør. Men her ser de glade ud - de havde også fået to døtre og en søn godt i vej og boede ved søerne i København. Egentlig kom de fra en gård på Sydsjælland, men de flyttede ind til byen, mens børnene var små.

I dag vil jeg jagte brombærkrat i haven, det vælter op overalt i øjeblikket. Og jeg vil nyde min nye bog 'Vorherres køkkenhave', der kom i går. Den er utrolig smuk, og jeg kan varmt anbefale den til alle, der er glade for naturen.

Ha' en rigtig god onsdag :-)

Jeg har en drøm

Jeg har en drøm om at sidde på en smuk plet ude i naturen med en picnickurv. Jeg tror, det er en drøm, fra jeg var barn, hvor vi nogle gange havde campingbord og små klapstole med ude i en grøftekant og spiste froskosten. Måske skulle jeg investere i sådan en sød picnickurv som denne her, som jeg har set hos Ilva. Den passer godt til min drøm ...

Mennesker eller maskiner?

I Politiken den 3/5 var der en tankevækkende artikel om, at alt for mange lønmodtagere bliver helt overset af deres chef. Men manglende feedback giver tvivl, og det kan være en kilde til stress og sygefravær. Anerkendelse og respekt virker derimod modsat. Anerkendelsen behøver ikke at være ros - men bare at chefen viser interesse for sine medarbejdere og det, de laver. Det burde jo være logik for burhøns.

Utroligt mange føler sig ligefrem mobbet af chefen, kan man læse, og føler, at de bliver betragtet som maskiner. Artiklen bygger på en ny bog, 'Førstehjælp til feedback', der er skrevet af Anders Stahlschmidt.

Næsten en million danskere får aldrig anerkendelse fra deres chef, viser en undersøgelse, Ugebrevet A4 har fået lavet. Det lader vi lige stå et øjeblik ...

Mandagstema: Ansvar

Denne uges mandagstema er ordet ansvar! Det var svært, men jeg har et par bud. En dyremor har ansvaret for sine unger, og jeg har ansvaret for mine katte og for det, jeg laver på mit job - nemlig radioudsendelser.

Jeg er spændt på at se, hvad I andre finder på :-)

En tur i tidsmaskinen

I onsdags lød sirenerne igen, denne uhyggelige lyd, der straks får mig til at tænke på luftalarm. Og det er ikke fordi, jeg selv har oplevet krigens tid, men jeg tror, at det det må gibbe i alle, der levede under besættelsen.

Min far har fortalt mig, at bombningen af Shell-huset skete kun 500 meter fra, hvor han var på arbejde, og at han kun alt for tydeligt kunne høre detonationerne. Luftalarmen gik først bagefter, men alle i bygningen for ned i sikkerhed i kælderen - og ingen anede på det tidspunkt noget om den tragedie, der fandt sted på Den franske Skole. Det gyser i mig at tænke på, hvad der skete dengang.

Min mor har fortalt om sko af fiskeskind og om flipper, der blev vendt, så skjorterne kunne holde lidt længere, og om frakker, der blev syet af gamle lagner. Min mor fik engang stjålet alle sine lagner fra en tørresnor - de er sikkert blevet syet om til 'nyt' tøj. Jeg ved også, at min mormor cyklede de 15 kilometer til København, fordi hendes bil bil var klodset op.

Jo, vi har det jo egentlig meget godt nu - der er bare det med sirenerne en gang om året ...

Dagens skønhed og en snegl

Miss Mis og jeg har rigtig hygget os - jeg sad en times tid i en liggestol med aviser, mens hun holdt mig med selskab. Og dyrelivet indbefatter nu også vinbjergsneglene, der er vågnet op til dåd efter den megen regn. Græsset har fået, hvad det havde godt af, og bedet med alle blomsterne er blevet luget.

Jeg kan nu godt lide solskin ...

Midt i alt det grønne

Nu er mine seks peberplanter ved at være 15 centimeter høje, og de tropiske snerler er cirka 40 centimer og griber fat i alt, hvad der er i nærheden. Snart må de have en bambuspind og større potter at stå i - jeg glæder mig til, de blomstrer med store blå blomster.

Naturlommekalenderen fortæller, at det var fuldmåne i går, og at skrubtudserne nu vandrer op af deres vandhuller for at blive på land resten af sommeren.

I dag skal vores græsplæner klippes - græsset er lige pludselig meget højt efter al den regn, der er kommet i de sidste dage. Og så får jeg jo tiltrængt motion med den manuelle klipper.

Hvad har du af planer for dagen?

Mød vidunderkatten Nora

Måske kender du denne her. På DR1 kl. 19.05 kommer der en udsendelse om katten Nora, der kan spille klaver. Det er fra den engelske dokumentarserie om geniale dyr, og YouTube har haft klippet her med Nora længe ...

En yndighed

Pludselig mærkede jeg en duft så skøn, at jeg måtte finde ud af, hvor den kom fra. Duften førte mig ned til kanalen bag ved gågaden i Frederiksværk. Her vokser der en kæmpe blåregn, der kaster sine yndigheder ud over en grim, grå mur. Synet var langt smukkere i virkeligheden, end billederne lade ane. Hvorfor har jeg ikke en blåregn i min have, det er en stor fejl. Jeg har læst at de kan blive så store, at de når op i fjerde sals højde.

Tænk at sidde på en skyggefuld plet under en blåregn ...

Vorherres køkkenhave

I dag udkommer bogen Vorherres køkkenhave skrevet af Steen Viggo Jensen. Han har i mange år haft en klumme i hjemløseavisen 'Hus Forbi' og har nu samlet klummerne og sine opskrifter i en lille naturbog.

På bogens hjemmeside fortæller forfattteren:

Personlige problemer og ægteskabelige skærmydsler gjorde, at jeg på et tidspunkt i mit voksenliv blev hjemløs, og så blev naturen til mit hjem. I knap to år boede jeg i og med den fynske natur – og levede i høj grad af den. Så døde min elskede hund, og det gjorde min far også. Jeg drog til Odense og blev ’bybums’ med et større og større alkoholforbrug. Jeg boede først på gaden, siden på herberg, og det var her, jeg hørte om 'Hus Forb'i og begyndte at engagere mig i og skrive til den.

Igennem årene med køkkenhaven har jeg været i kontakt med rigtig mange læsere. Mange skriver til mig med alskens spørgsmål fra naturens univers, og mange har beriget mig med deres observationer. Jeg vil gerne sige tak for de mange positive tilbagemeldinger, jeg har fået – og stadig får. Det har sat ekstra skub i lysten til at udgive bogen her.

Bogen kan købes direkte hos forlaget. Det er lige en bog for mig, og tak Jeannette Mariae, fordi du har gjort opmærksom på den!

Til konfirmation

Vi har været til konfirmation hos min bror i Jylland i dag, og nu er alle syv børn konfirmeret. Det var en stor oplevelse, men en lang rejse på én dag - vi kan jo ikke være væk fra vores katte :-)

Festen blev holdt i et stort opvarmet telt i haven, et telt som havde den frækhed at flyve til himmels to dage før festen, så værtsparret i al hast måtte købe et nyt.

Der var nogle forrygende morsomme taler med anekdoter fra konfirmandens liv. Fx vidste jeg ikke, at hun var født i spionens tegn ...

Det var et fantastisk syn at køre gennem Danmark og se de mange rapsmarker i blomst, at se landskaber i sol og regn og marker med dyr. Til daglig tænker man jo ikke så meget over, hvor smukt her egentlig er.

God store bededag!

Da vi gik tur i går aftes mødte vi denne meget kælne hellig birma. Selv om den så velpolstret ud, var den ikke meget andet end skind, pels og ben, når man rørte ved den - det var slet ikke som Sofus.

Dagen i dag er helliget familien her hos os. Så jeg vil nøjes med at ønske jer alle en rigtig god store bededag - og så ses vi måske i aften?

Solen var kommet frem, da vi gik tur i går aftes, og skinnede blandt andet på disse smukke æbletræer i blomst.

Et lag af sne

Lige nu er snedriverbuskene ved at springe ud med deres overdådige flor af småbitte blomster. Spiræa hedder busken også, og man bruger den også som hæk. Det ser næsten ud som om, der ligger et lag af sne på den. Jeg har også set, at gyvel er sprunget ud, og det plejer de så vidt jeg husker først at gøre i juni ...

Til bords med kongen

På Esrum Kloster i Nordsjælland er der netop indviet en ny udstilling, som giver publikum indblik i de kongeliges madvaner gennem de sidste 900 år. Og man får også at vide, hvad Prins Henrik og Dronning Margrethe spiser til hverdag - nemlig fransk mad.

'Til bords med kongen' hedder udstillingen, og hvis man er interesseret i historie eller i madens kulturhistorie må denne udstilling lige være sagen. Den fortæller blandt andet om middelalderens krydrede retter, om Frederik III´s franske finesser og om Christian VII´s pompøse skovture. Jeg har en mistanke om, at de kongelige gennem tiden har svælget i lækker mad og vin.

Udstillingen er lavet i et tæt samarbejde med middelalderarkæolog og historisk madekspert Bi Skaarup. Da jeg ledte efter relevante links, fandt jeg et helt fantastisk interview med historikeren Barbara Zalewski, der har skrevet om maden ved hoffet i gamle dage.

Historie har altid interesseret mig og også mad, så her er en udstilling, jeg bare må se. Og udstillingen varer de næste 11 måneder, så jeg skulle have en chance for at nå det.

Moden anno 1925

Hvis vi levede i 1925, så vi sådan ud nu - ret festligt ikke?

Kunstværker

Min far har gemt mange af både mine, min brors og sine børnebørns tegninger, og man kan se på nogle af dem, at de blev honoreret med 10 øre. Her er det et kunstværk fremstillet af min søn som 6-årig.

Jeg er ikke i tvivl om, at børns tegninger er en dør på klem til deres
tanker, drømme, ønsker og fantasier – til deres opfattelse af verden. Jeg
har læst, at børnepsykologer længe har brugt børns tegninger som et middel
til at forstå noget af det, der rører sig i barnesindet. Gennem tegninger
kan børn udtrykke, om de er glade, kede af det, vrede, syge eller har det
godt. Og ikke sjældent udtrykker de en viden, som de voksne ikke vidste, de
havde.

Gemmer I også børnetegninger enten fra jeres egen barndom eller jeres børns?

Skoven i maj

Den lille prins

Hvad mon den lille nye prins skal hedde - skal vi prøve at gætte?

Jeg huske, at jeg nær havde fået teen galt i halsen, da jeg hørte om Felix' navn, det syntes jeg dengang lød gammeldags - nu har jeg vænnet mig til det. Men det bliver jo næppe Peter eller Ole, den lille ny skal hedde.

Jeg gætter på Alexander. Hvad siger du?

Fra et hjem med klaver

Da jeg første gang satte min fod på denne arbejdsplads, blev jeg spurgt, om jeg kom fra et hjem med klaver. Det gjorde jeg, men om svaret var medvirkende til, at jeg fik jobbet, står hen i det uvisse. Der er jo sket et og andet siden da, men der er nok ikke mange, der får sådan et spørgsmål til en ansættelsessamtale i dag.

Nu er det en ganske anden arbejdsplads med egne småbitte brandbiler, der ikke er større, end at en mand lige akkurat kan klemme sig ind i dem, og de kommer op og ned med vareelevatorerne.

Er den ikke nuttet?

Alle dyrene udenfor

Jeg har lige kigget til 'mine' dyr, og de indbefatter også musene ude i grenbunken, som har fået serveret et festmåltid :-) Og det lille føl er blevet meget større og kommer tillidsfuldt og hilser på ...

Mandagstema: Mønster

Jeg holder meget af naturen, og når mandagstemaet i denne uge er mønster, er her et par bud på naturens skønne påfund.

Strøtanker

Når vi om lørdagen køber ind i den lokale helsekost i Torup, havner der ofte nogle spændende blade i indkøbsposen. Jeg faldt over en artikel i Vegetaren fra efteråret 2008, og her fortæller Kristiane Ravn Frost, at de fleste mennesker tror, at sygdom er uundgåelig. Men forsøg har vist, at selv lægeordineret medicin for diabetes 2, gigt, forhøjet blodtryk osv. kan blive unødvendigt, hvis man lægger sin livsstil om til en sund kost med mange grøntsager og motion hver dag (10.000 skridt). Jeg faldt også over en spændende artikel af Carsten Vagn-Hansen, der fortæller, hvor vigtig en ordentlig kost er - og hvor svært det er at få en lødig kost.

Når man tænker på, at dødsfald på grund af lægeordineret medicin er den fjerdestørste dødsårsag i USA, er det jo interessant, hvad en livsstilsændring kan betyde ...

En middagslur på nogle timer

Nu har jeg endelig fundet ud af, hvor Sofus tager sin middagslur - ude i et bed under buskene har han nu nydt livet i de sidste mange timer :-)

Må vi så bede om noget regn?

Denne hortensia fik jeg i går, og jeg synes, den er noget af det smukkeste, jeg har set. Den skal have en stor krukke at stå i på terrassen.

Jeg kan se hos DMI, at de lover 3 mm regn i Nordsjælland - det måtte gerne være meget mere, for min græsplæne er blevet gul mange steder på grund af vandmangel.

I dag er det Skovens dag. Skovens Dag er en tilbagevendende dag, hvor man hvert år får mulighed for at komme en tur ud i det fri og prøve forskellige aktiviteter og møde skovens folk. På linket kan man se, hvad der foregår rundt omkring - man kan komme på guidede ture. Jeg vil meget gerne en tur i skoven i dag, når huset har fået en kærlig overhaling.

Hvad er dine planer for søndagen?

Blomster og en ny bog

Nu fik jeg endelig sat spanske margueritter i min største krukke på terrassen. De vil hurtigt brede sig og fylde hele krukken. Og mellem fliserne breder liljekonvallerne sig og står klar med små, fine knopper.

I går forærede Monsieur mig Anne B. Ragdes nyudgivne roman på dansk, Arseniktårnet. Den er egentlig skrevet før trilogien, der har lagt hele landet ned i næsegrus beundring for hendes forfatterskab. Jeg glæder mig til at læse om tre generationer af kvinder i Danmark, som er den røde tråd i Arseniktårnet.

I dag får vi venner til frokost, og Monsieur har lovet at lave maden. Det er jeg glad for - mit overskud kan ligge på et meget lille sted i disse dage.

Jeg vil ønske jer alle en rigtig god lørdag!

Et studie i grønt

Igen og igen slår det mig, hvor lægende det er at færdes i naturen. Hvis man er træt eller stresset giver det ny energi at gå en lang tur. Vi har netop travet rundt på markerne og kigget på sommerfugle og får, nydt de smukke grønne nuancer og set, at nu er syrenerne sprunget ud enkelte steder.

Sælen Paro

Har du hørt om Paro? Det er en robotsæl, der skal stimulere ældre demente, som bor på plejehjem. Paro kan blinke med øjnene, klynke og bevæge hovedet efter lyde, og der er 50 Paroer i Danmark skriver Nordjyske. Man må ikke bade den eller fodre den med makrelmadder ind ad snuden, som nogle beboere har gjort, men dyret er ret robust og tåler mange timers daglig klapning og kløen under hagen eller et enkelt fald på gulvet i ny og næ.

Jeg synes, det lyder fint med robotsæler til demente, men hvorfor ikke hellere et par hunde og katte på vores plejehjem?

Ikke et ord om stress

Jeg vil lige prøve at fortrænge de tunge tanker fra i går og snakke lidt om vejret. Det tørre vejr er jo i hvert fald godt for én ting, og det er kampen mod dræbersneglene. Mon ikke de næsten uddør, når det ikke har regnet i ugevis? Det ville være mig en sand glæde, selv om jeg holder meget af dyr.

Det undrer mig altid, at blomster vælger at gro i en sprække som på billedet herunder.