mandag, juli 09, 2012

Gave fra Mette - og loppemarked i lørdags


Jeg har vundet dette skønne tørklæde og neglelakkerne i Mette Laumanns giveaway – tusind tak! Ta' et kig på Mettes dejlige blog og se de smukke billeder, hun maler.


Små desserttallerkner som denne her fandt jeg på loppemarkedet i weekenden til fem kroner for hele stakken – det er da en fin pris. De blev straks indviet med jordbær fra en nærliggende gårdbutik. Designeren hedder Sue Zipkin, står der bagpå. Og det gode ved dem er, at vi har dem som middagstallerkner også. Og så faldt jeg for et par ting fra Nümph: en kjole med prikker foroven og en bluse med ugler. Nu må det vist være tiden til at gennemgå alt mit tøj og se, hvad der kan sendes til genbrug :-)