lørdag, maj 31, 2008

Lige en tanke

Hvordan kan det dog være, at så mange unge piger ser på sig selv med omgivelsernes øjne? Det er jo ikke nær så udbredt blandt drenge. Og det kan have fatale konsekvenser, som fx at sulte sig radmager eller kun at gå i det tøj, man tror, omgivelserne forventer.

Det er min erfaring, at det holder de fleste kvinder jo heldigvis op med igen. Og først, når man har forstået, hvor vigtigt det er at leve i pagt med sig selv, er det, at man bliver fri og glad - og kan være noget for andre.

fredag, maj 30, 2008

10 dejlige ting

10 dejlige ting

I dag har Lotte i Thy inspireret mig til at finde 10 ting frem, der har haft betydning for mig netop i dag. Ideen har hun fra amerikanske soulmama.

Det er meget svært at begrænse sig til kun 10 ting, for der er jo blomsterne i haven og masser af ting i hjemmet, billeder på væggen, barnetegninger, og og og ... Men her er 10 ting, der i hvert fald har haft betydning for mig i dag:

Mit uundværlige kamera

Én af mine mange fuglebøger, som jeg bruger hver dag

’Naturlig overflod’ af Sarah Ban Breathnach – en kilde til evig inspiration

Min dagbog, som jeg skriver i hver dag, og stort set kun positive oplevelser

Min strandsten, jeg tit går med om halsen – også i dag

En smuk æske, hvor jeg har minder om min mor, fx den sølvpudderdåse, hun fik af min far, da de blev forlovet, brocher osv.

Et billede af min søn

Min yndlings-te Woman’s Tea fra Yogi Tea, en dejlig blanding af urter

Orangeolie til min duftlampe

’The Future’, en af mine cd’er med Leonard Cohen


What are you loving today? Måske har nogen lyst til at lege med? :-)

Sommerdag

Kluk – kluk – kluk! Sådan lyder det fra kanoens side, mens jeg kigger ud over Furesøen med fiskestangen i hånden. Det er brændende varmt, og jeg har min mors alt for store badedragt på - den er lavet af elastik nærmest, så den passer min 8-årige barnekrop,når den er tør. Men når den er våd, uha …

Vi sidder midt i sivene med åkander rundt om, og ænderne sejler lydløst forbi, og jeg synes de glor. De har en rede inde mellem sivene, men vi forstyrrer dem ikke. Vi, det er min far og mig. Min far har kun shorts og solbriller på og lader sig solbrænde, han sidder helt stille. Min mor er ikke med, hun vil hellere lave noget derhjemme, har hun sagt. Hun har også nok at gøre, for jeg har fået en lillebror i november, og han skal hele tiden have bryst og puttes og have ren numse og have sut og alt sådan noget. Min mor er sikkert lykkelig for at være alene hjemme med ham, mens vi er ude at sejle i kano, min far og mig. Min far har piben med, og det lugter så dejligt, når han tænder den. Måske synes ænderne også, at røgen lugter godt.

Mærkelig nok får jeg ikke bid på min bambusstang med rigtig fiskesnøre og krog, selv om jeg sidder i lang tid og venter på en fisk. Jeg har en plasticpose parat, hvis nu der kommer én …

Vi har madpakker med, min far og mig, og noget at drikke. Solen gør næsten ondt på skuldrene. ’Klik, klik’, siger det. Min far fotograferer mig - han elsker at tage billeder og lave dem selv i køkkenet. ’Soler’, kalder han mig – det er mit kælenavn.

Om lidt sejler vi hen i Kinabugten ved Jægerhuset og bader, og måske får jeg en is …

torsdag, maj 29, 2008

Kvinder og sko

Sidste år skrev Lotte om, at kvinder har noget med sko - og med støvler. Og hun fortæller om sine egne sko og støvler med et billede af favoritdanseskoene.

Jeg har ikke så mange sko og støvler som Lotte, jeg har det vist sådan, at jeg har få, som jeg til gengæld bruger, til de knapt kan hænge sammen. Jeg har flere gode sko til at gå ture i, forskellige typer, men smarte. Jeg har nogle Donna Karan-støvler, jeg ikke kan leve uden, i brunt ruskind og handskebløde. Jeg kan godt lide, at sko ikke larmer, når man går i dem, og det udelukker visse såler. Mine 'pæne sko' er et par høje, sorte espadriller med lange snører op ad anklerne. Jeg har ikke mange sko og bliver aldrig skofetichist. De nyeste, jeg har, er mine dejlige løbesko og et par gummistøvler med kort skaft dekoreret med blomster.

Har du noget med sko?

Sommerstemning på en fridag

Bord og bænk

onsdag, maj 28, 2008

En magisk verden

Vi har fået en ny forretning i Frederiksværk, der hedder MagicWorld. Slip mig løs derinde, og du ser mig ikke de næste par timer!

Det er som en Aladdins hule, for der er alt i bøger, cd’er og DVD’er om spirituelle emner, sund kost og selvudvikling – smykker, stene, drømmefangere, økologiske varer, kosttilskud, gaveartikler, tarot- og englekort …

Der har jeg tilbragt en del af formiddagen, fordi jeg skulle finde en gave, men det blev faktisk flest til mig selv.

Man kan købe varerne via hjemmesiden. Men lad være med at klikke ind på den, medmindre du har rigtig god tid.

Uforglemmeligt

Landskab

Lige pludselig kunne jeg høre Dan Turèlls stemme for mit indre øre sige 'Jeg holder af hverdagen' - denne smukke indspilning, som blev en landeplage i 90’erne og med god grund. Og så satte en associationsrække i gang, der handlede om radioudsendelser, som har gjort et dybt indtryk på mig. Mon ikke vi alle kender det, at nogle få udsendelser glemmer man bare aldrig?

Jeg kan huske en udsendelse fra begyndelsen af 90’erne, hvor Suzanne Brøgger fortæller om, hvor meget hun holder af hverdagens almindelige huslige gøremål og gentagelserne. Det var uendelig smukt fortalt, og jeg mener, hun fortalte om en buddhistisk tilgang til livet. Jeg kan også huske en udsendelse om en ung pige, der boede oppe i en trækrone, hvor hun tilbragte mange timer hver dag i stille pagt med træet.

Selv om jeg har hørt i hundredvis af udsendelser fra fjerne egne af vores klode, er det udsendelser om de helt nære ting i vores dagligliv, der er blevet siddende i min hukommelse.

Har du også uforglemmelige udsendelser lagret i hukommelsen?

tirsdag, maj 27, 2008

Unyttig viden

I en af husets fjerneste reoler (tilhørende Monsieur) fandt jeg lige 'Kvindens hvem, hvad, hvor' fra 1952. Den er fyldt med unyttig viden, men jeg synes alligevel ikke, at jeg vil holde alle oplysninger tilbage:

• I år 1600 drak hver dansker 1280 liter øl om året, og i 1950 var tallet 72 liter.

• I år 1600 spiste hver dansker 95 kilo fisk om året, og i 1950 var tallet 16 kilo.

• I år 1600 spiste hver dansker 8 kilo sukker og honning, og i 1950 var tallet 36 kilo.

Eller:

»Den praktiske husmor indretter sig således, at de første forberedelser til middagen gøres umiddelbart efter rengøringsarbejdet om morgenen. De fornødne indkøb gøres, måltidet tilrettelægges, og hvis husmoren skal bage, henkoge eller sylte, lægger hun også dette arbejde tidligt på dagen. Enhver husligt arbejdende kvinde, burde holde en virkelig hviletime efter frokost. Enten for at tage sig et blund, eller for at slappe af med en god bog. Mange husmødre føler ond samvittighed, hvis de ikke ustandselig beskæftiger sig med noget husligt. Gå en tur med børnene, det behøver ikke altid at foregå i stadstøj og under højtidelige former. Man kan med større udbytte søge uden for byen og snakke lidt med børnene om dyr og planter. Det er billigere - og sundere og morsommere for børnene - end promenadeture på gaden i tøj, de ikke må røre sig i.«

Ta' den!

Værelse med udsigt

Måske kan I huske, at jeg for nogle måneder siden var ved at gå ud af mit gode skind, fordi jeg skulle flytte til et studie uden vinduer. Tanken om at skulle tilbringe otte timer om dagen i et rum uden dagslys gjorde mig desperat.

Det har hjulpet at stritte imod. Nu er jeg så heldig, at et stort rum med vinduer i fuld højde på to af siderne bliver mit. Jeg er begejstret, nu slipper jeg for dagslyslamper og kan kigge ud over kanalen og tælle ænder og måger - og eventuelt mennesker.

mandag, maj 26, 2008

En undersøgelse

Som hos flere andre bloggere er der tilfældigvis havnet et spørgeskema i min postkasse fra to studerende på IT-universitetet. De har et projekt i gang om det at blogge. Og jeg synes, det kan bruges til, at vi selv tænker over, hvorfor vi har en blog, og hvad vi gerne vil bruge den til. Hvis du har lyst til at prøve for dig selv, er spørgsmålene her.

1. Hvor længe har du blogget?

2. Hvad inspirerede dig til at gå i gang med at blogge?

3. Hvad betyder det at blogge, for dig?

4. Hvad skriver du om i din blog?

5. Er der noget, du helt sikkert ikke vil skrive om?

6. Skriver du, eller har du skrevet traditionel dagbog?

7. Bruger du bloggen til noget af det, som du ville bruge en almindelig dagbog til? – Eller måske helt som erstatning?

8. Er der perioder hvor du skriver mere på bloggen end andre?

9. Hvis ja, er der noget særligt der er karakteriserende for de perioder, hvor du skriver mere? – Hvilket?

10. Hvilken betydning har det netværk, du har etableret igennem din blog, for dig?

11. Hvordan bruger du det netværk, du har etableret via bloggen?

12. Hvad betyder de kommentarer du får på din blog for dig? – Bruger du dem til noget?

13. Gør du dig overvejelser om hvem der læser din blog, når du skriver?

14. Er der bestemte personer eller målgrupper, du henvender dig til?

15. Gør du dig nogle overvejelser om det at være 'online'? – Hvilke?

16. Har du gjort dig nogle overvejelser om webloggen som medie (hvorfor bloggen frem for mail, hjemmeside eller andre måder at kommunikere på?

17. Er der andet, du synes vi bør vide om dig, mht. din blog?

Koldt

Da jeg skulle tanke benzin i går, så jeg en lillebitte vietnamesisk bedstemor, rank og radmager, iført stor sweater og hue, selv om det var en varm sommerdag. Hun har sammen med sin familie et lidt trøstesløst spisested, der hedder 'Grill House'.

Hvordan mon det er at flygte fra sit land og havne på den anden side af jorden, hvor der er så frygtelig koldt - på den ene og den anden måde ...

Havemandens gode råd

Rabatten er blød - og fuld af mælkebøtter

Hvis solen ville komme,
og regnen ville gå,
og blæsten blive stille,
og himlen blive blå,
og kulden blive varme,
så ville dette her
i grunden være ... ja,
et usædvanligt dejligt vejr.

Piet Hein


At gøre rosa hortensia blå: smid en håndfuld rustne søm ned i jorden til dem.

Når man hører gøgen kukke,
skal kartoflerne lægges i jorden.

Myrer holdes væk med peber eller kridt - helst cayennepeber. Hvis en myretue er uønsket: læg kamfer, petroleum eller naftalin.

Fra Bernard Schofield: Havemandens gode råd. Om gamle haveråd, som er ved at gå i glemmebogen.

søndag, maj 25, 2008

Den 1. juni ...

Madame blogger

Lige om lidt har jeg skrevet blog i tre år. Det er en mærkelig tanke, for det har ændret mit liv en hel del. Jeg er kommet til at kende mange dejlige mennesker, og en del har jeg også mødt i virkeligheden. Det har været en meget stor glæde.

Måske vil nogen spørge, hvordan jeg finder tiden til det. En af forklaringerne er, at mit eneste barn, min søn, har meldt sig ud af familien, og at jeg ikke ser ham. Det giver en del tid, som andre helt naturligt ville bruge på at se deres børn og foretage sig hyggelige ting med dem.

Har det også ændret dit liv at være blogejer?

lørdag, maj 24, 2008

Nordsjællands Tropefuglepark


Kinesisk dværgvagtel

For nylig fik jeg stukket en brochure i hånden for Nordsjællands Tropefuglepark og Zoo. Brochuren var direkte forførende, og i dag har vi besøgt stedet med medbragt madkurv. Det kan jeg anbefale, for der er mange steder at sidde - både i det fri og under tag.

Nordsjællands Tropefuglepark & Zoo drives på femte år af en ildsjæl, der hedder Frank Nielsen. Han har haft fugle, siden han var seks år, og med tiden blev samlingen så stor, at han fik lyst til også at give andre muligheden for at nyde godt af anstrengelserne. Nu kan publikum se 900 fugle, fordelt på 180 arter, plus kænguruer, skildpadder, silkeaber, næsebjørne, geder, øgler – og så har jeg sikkert glemt nogle arter.

Størst indtryk gjorde det enorme væksthus, som nu er tropefuglenes hus. De flyver frit rundt, og det minder om Botanisk Haves væksthus med tropiske planter. Der var bl.a. forskellige kaktus i blomst og arter, jeg ikke aner, hvad hedder. En del af væksthuset er indrettet med borde og stole, Frank Nielsen selv har hentet i Benin i Vestafrika for 30 år siden. Egentlig er han tømrer, men en rygskade for nogle år siden gjorde, at han måtte stoppe med sit fag efter et fald fra en stige. Ni timer om dagen tager det at fodre alle dyrene – og som hjælpere er der tre mand ansat.

Afrikansk sporeskildpadde

Fugleparkens hjemmeside er hjemmegjort – men meget professionel at skue.

Tidsmaskinen: til svømning

Kirstine Brøndum: Af jordDa jeg var 9-10 år, lærte jeg at svømme. Jeg har lige læst Kirstine Brøndums roman Af jord, hvor hun fortæller om barndommen set med barnets øjne. Det er dejlig, genkendelig læsning om at være en lille pige, og hun fortæller blandt andet om legene, om at gå til svømmeundervisning som femårig og om hr. Hein, der går oppe på badebroen med en bøjle ned om hendes krop.

Jeg begyndte at gå til svømning en kold og våd sommer ved Frederiksdal Fribad ved Furesøen. Der var også en badebro, men jeg mindes ikke, at vi havde en bøjle om os - kun et korkbælte om maven. Nogle dage var det så koldt, at jeg endnu kan mærke kulden, da jeg løb ud på badebroen fra omklædningsrummet kun iført badedragt. At hoppe ned i det 17 grader 'varme' vand var et mareridt, men vi vænnede os hurtigt til temperaturen, som hver dag blev diskuteret flittigt i omklædningsrummet. Tallene for både vand og luft var skrevet med kridt på en tavle, og jeg kan stadig huske, hvordan jeg fik gåsehud, når jeg så, at der stod 16.

Men jeg fik lært at svømme.

Har du også gået til svømmeundervisning?

fredag, maj 23, 2008

Naturnatten

NaturnatplakatenKulturnatten har fået en naturlig konkurrent: natten mellem lørdag den 31. maj og søndag den 1. juni er det Naturnat!

31 steder over hele landet afholder Skov- og Naturstyrelsen forskellige arrangementer i løbet af aftenen og natten. Nogle steder kan du komme med på guidet insektjagt, andre steder høre natravnen synge eller lave din egen fiskestang og fange en aborre i nattemørket, komme med på jagt efter flagermus med detektorer og sove under åben himmel på primitive lejrpladser, i bivuak eller i telt, efter at du har spist dig mæt i mad tilberedt over et fælles bål – ja, i Rude Skov i Nordsjælland kan du sågar også sove oppe i selve trækronerne.

Se arrangementerne her, og download plakaten her.

Min grøntsagsbutik

- Er du ved at åbne en grøntsagsbutik? bemærkede en kollega, da jeg gik om bord i min frokost forleden dag. Den bestod af en gulerod, to tomater, et stykke agurk, en rugbrødsklapsammen med oliventapenade og ruccola - og en avocado.

Eller da jeg åbnede min formiddagspakke med mandler, valnødder, abrikoser, en figen og græskarkerner:

- Hvad fanden - har du taget kanariefuglens mad?

Ja ja ...

torsdag, maj 22, 2008

Pausen ...

Nogle gange bruger jeg frokostpausen til en gåtur langs Emil Holms Kanal. Går raskt til og lader solen varme ansigt og arme. Kigger opmærksomt på, hvad jeg møder.

I dag var det en ælling, en ung mand med rastafarihår halvvejs ned ad ryggen og en kæmpe hvid måge, der gik fortrøstningsfuldt rundt mellem bordene, hvor de studerende sad og spiste deres købefrokost. Mågen må have vænnet sig til at være så tæt på mennesker, og der falder jo nok en godbid af.

Vandet på kanalens overflade var helt roligt - og boligblokkene ligger skulder ved skulder. Når jeg sidder meget ned i løbet af arbejdsdagen, får jeg en ubændig lyst til at røre mig og komme ud i den friske luft. Men jeg savner naturen, stenbroen mangler den ro, der er uden for byen.

Anerkendelse

I Politiken den 19/5 kan man læse, at sygefraværet i Københavns Kommune er megastort - det er 20 dage om året i gennemsnit. Og det skyldes ikke feber, men at medarbejderne ikke får anerkendelse, og det ønsker kommunes øverste embedsmand, Claus Juhl, at ændre på.

Nu kunne jeg godt have fortalt ham, at manglende omsorg giver et større sygefravær. Medarbejdere har simpelthen brug for anerkendelse og tillid - kommunen skal ikke kun investere i kloakker og parker, men også i medarbejdere.

Hvordan ligger det med anerkendelsen på din arbejdsplads?

Kylling i grønt

Tak fordi flere af jer har gjort mig opmærksom på, at tælleren på kommentarerne er ustabil og tit viser, at der slet ikke er kommentarer. Jeg har gjort Haloscan opmærksom på det og håber, de bringer det i orden i løbet af dagen.

I går opfandt jeg en nem og superlækker ret, jeg gerne vil dele med jer.

Kylling i grønt:
4 kyllingebrystfileter
En barneskefuld grøn karrypasta
Himalayasalt
Peber
Kokosolie til stegning
En dåse kokosmælk light
2½ spsk ’Touch of Taste’ kalvefond
Friske bønner
1 porre
Sukkerærter
Asparges


Tilbehør:
Parboiled brune ris
En mango i skiver


Kyllingefileterne brunes i kokosolie, og karrypasta, kalvefond og kokosmælk tilsættes. Lad det småkoge i 15 minutter og vend fileterne et par gange - drys med salt og peber. Friske bønner tilsættes og koges 5 minutter. Derefter tilsættes sukkerærter, en pore i skiver og friske asparges - koges videre i 5 minutter. Anrettes med brune ris, vælges parboiled brune ris skal de koge i 25 minutter, og det er samme tid, det tager at lave kyllingeretten. En mango i skiver giver en flot farve- og smagskontrast til retten.

onsdag, maj 21, 2008

So far ...

Onsdagssnegle

Vågne op til fuglesang, morgenmad, kigge blog - godmorgen have, godmorgen til min far via telefonen, vande blomster, vaske et par ting, fejlmelde Haloscans tæller, klappe katte, fodre fugle, give dem vand i badekarrene, skrive til en veninde, luge ukrudt, sol i havestolen, falde i søvn, snakke med restaurant om menu til klassefesten, telefonopkald fra en god veninde der aflyste på lørdag på grund af sygdom, kigge lidt blog, læse Politiken og Frederiksborg Amts Avis, løbe en tur - heste, mælkebøtter, rødtjørn i blomst (min mors yndlingstræ), bølgende græs, et rådyr, liljekonvaller i blomst (min mormors yndlingsblomst), udtænke middagsret med kylling, tage billeder af mine vinbjergsnegle …

Onsdagssnegle II

Stilhed ...

Skygge

Hvor langt tilbage kan vi huske?

Jeg hørte en udsendelse i går, hvor en mand fortalte om, hvor langt tilbage i sit liv, han kunne huske, det var fra omkring 3-årsalderen. Men der er vist meget store forskelle, og nogle siger, at de kun husker meget lidt fra deres barndom i det hele taget.

Jeg kan huske min 4-års fødselsdag, som blev holdt i Århus, hvor min mor gik et semester på universitetet. Og jeg kan huske en smule fra 3-års alderen - fx hvordan der så ud i den lejlighed, vi boede i dengang, og stemninger fra den.

Hvor langt tilbage i din barndom kan du huske?

tirsdag, maj 20, 2008

Aftenstemning

Vejen ad hvilken ...

Med kameraet i hånden har jeg løbet min aftentur. Det var en meget smuk oplevelse, solen skinnede og i stereo lød en kukken fra den ene side og solsortesang fra den anden. Der var så mange motiver, der bød sig til.

På vej hjem fra job har vi besøgt min far og hjulpet med praktiske ting og spist en god middag. Nu vil jeg vande mine snerler, margueritter og hornvioler, læse aviserne og høre lidt god musik. Om ikke længe er min dag brugt op – for jeg har været oppe fra 4.45.

Snedrivebusk

Red jorden

Joanne Yarrow: 1001 måder at redde jorden påI aprilnummeret af Psykologi (nu er jeg endelig ajour!), er der en spændende omtale af Joanna Yarrows bog 1001 måder at redde jorden på.

Det er en praktisk guide til, hvordan vi kan mindske forureningen i hverdagen, og ideerne går fra det helt banale til det geniale. Flyt skrivebordet, sæt en drage op, høst regnen, køb en mindre ovn og et par brugte jeans. Bliv en bevidst forbruger og tænk på jorden og vores efterkommere.

Hvorfor ikke gøre det til en hjertesag at være med til at redde Jorden ved en række små, men virkningsfulde ændringer?

Særlige evner

Op ad bakke

For en del år siden så jeg et engelsk program på tv, som handlede om autister. Man fulgte to unge mænd, der havde hver deres helt usædvanlige evne - den ene kunne spille, den anden tegne, begge uden at have lært det. Og det, man så, skulle man tro var fuldstændigt umuligt.

Man fulgte den ene på en bustur rundt i London, hvor han fra bussen så en kæmpestor, gammel bygning fyldt med krinkelkroge, ornamenter og vinduer. Og uden kamera kunne han gå lige hjem og tegne bygningen, som om det var et fotografi, han tegnede efter.

Den anden unge mand kunne høre en halv times klaverkoncert på plade, han aldrig havde hørt før, og bagefter spille nummeret fuldstændig fejlfrit.

Jeg husker stadig filmen Rainman, der også viste de specielle evner, autister har.

Har du oplevet noget tilsvarende?

mandag, maj 19, 2008

Positiv psykologi

Jeg er kommet bagud med magasiner og blade, men jeg fik da rettet lidt op på det i går, hvor jeg nåede til sidste måneds udgave af Psykologi, der har tema om positiv psykologi. Og det talte direkte til mig, selv om jeg jo godt vidste det:

Når man fokuserer på noget, vokser det i vores bevidsthed, og derfor er vi bedst tjent med at fokusere på de positive følelser - på den måde kan vi højne vores grundstemning.

Det er relationerne mellem mennesker, der skaber lykke - ikke de materielle goder, vi omgiver os med. Men vi har navigeret forkert i mange år og stirret os blinde på ting, man kan købe for penge, mener psykologen Lars Ginnerup. Det er mellem mennesker og i aktiviteterne, at lykken findes, siger han. Så sluk for fjernsynet, fremkald dine styrker og kom ud og brug dem.

Jeg skrev mig også fire lette øvelser bag øret (hvoraf jeg praktiserer den første i forvejen):

• Skriv tre gode hændelser ned hver dag

• Skriv et takkebrev til en person, der har hjulpet dig

• Skriv en kærlig besked til en betydningsfuld anden

• Anfægt negative tanker og lær at tænke optimistisk


Der var også et par gode forslag til videre læsning, som jeg skynder mig at videregive: Thomas Milsteds bog Lykke og Glæd dig af Tor Nørretranders.

Biorytmer

På denne hjemmeside kan man se sine biorytmer 18 dage frem ved at skrive sin fødselsdato ind. Biorytmer er tre kurver over følelser, intellektuel status og fysisk formåen.

Mellem +1 til 70 er der normal energi og velvære
Mellem -1 til -70 er der svag energi
Ved +70 eller højere er energien meget god. (100 helt i top)
Ved -70 eller lavere er energien meget dårlig (-100 helt i bund)
Ved 0 er der "Krydsdag" - en dag hvor ting går galt - tag det roligt!

søndag, maj 18, 2008

Ko på et varmt bliktag

Ko på et varmt bliktag

Min passion

Jens Andersen: AndersenJeg tror, der er mange andre end mig, der har en passion for H.C. Andersen. Min begyndte, da sønnike havde en stor opgave for i 1.G med udgangspunkt i Elias Bredsdorffs biografi om HCA. Tidligere havde jeg kun læst, hvad man blev tvangsfodret med i skolen - men jeg skal love for, at jeg fik et andet syn på hans bøger. Jeg slugte den ene efter den anden i årene efter, og passionen er levende endnu. Den seneste bog om HCA, jeg har læst, og som jeg gerne vil anbefale til højre og venstre, er Jens Andersens tobindsværk Andersen.

Har du også et blødt punkt for H.C. Andersen?

lørdag, maj 17, 2008

Veninder

Marcipanblomst

Jeg har tilbragt den dejligste dag med mine to ungdomsveninder. Vi tre veninder har fulgt hinanden i tykt og tyndt, siden vi var 17 år, og det er en stor gave at have mulighed for at følge mennesker tæt gennem så mange år og kende deres børn, nu også børnebørn, og i det hele taget familier - og hele liv.

Begge mine veninder er syge i øjeblikket og i behandling, men det giver endnu mere nærhed i vores forhold. Den ene er i strålebehandling, og vi taler om det og kan endog joke med det. De har begge den glæde, at der er et barnebarn på vej, så der var masser af positive oplevelser at tale om. Vi har siddet ude i haven og spist fasan, nye danske kartofler og waldorfsalat - under blåregnens nyudsprungne blomster, mens solsorten sang på taget.

Da kaffen og de danske jordbær lå på den sidste lille rest af plads i maven, kørte jeg hjem op langs Roskilde fjord, mens solen gik ned, og jeg nød synet af heste og køer på markerne og udsigten ud over fjorden og over Arresø.

Nu er jeg lige kommet hjem og tænker tilbage på en dejlig dag af den slags, jeg ikke glemmer igen.

God lørdag ...

Snegl

Godmorgen, jeg vil ønske jer en rigtig dejlig lørdag alle sammen.

Min lørdag skal tilbringes sammen med to veninder, så jeg får ikke meget tid ved skærmen. Billedet her er taget i går aftes lige udenfor, hvor der står en jasminbusk. Jeg kunne ikke stå for synet af en vandrende snegl med hovedet nedad i 1½ meters højde.

Inden dagens opgaver begynder, tager jeg en løbetur her:
Skoven

fredag, maj 16, 2008

Afrikansk musik

Via en arbejdsopgave er jeg netop stødt på sangeren Youssou N'Dour - og jeg kan falde helt i svime over, hvad sorte afrikanere har af rytme i sig. Nogle gange er mit humør præcis til den type musik.

Jeg tror, jeg kommer til at høre musikken i drømme i nat.

Sommermorgen

Sommermorgen

Sådan en skøn sommermorgen må det være i orden at tænke på dufte. Hjemme i min stue står der en aromalampe, som jeg bruger flittigt. Jeg elsker appelsinaromadråberne, når de står og fordamper og tryller en let stemning frem. Og jeg holder også meget af velduftende dråber på kroppen.

Vidste du, at lugtesansen har direkte adgang til det limbiske system i vores hjerne - altså den ældste del, som også huser følelser og hukommelse? Derfor er dufte så effektive til at vække minder til live. Dufte kan også bruges afstressende og stimulerende - eller hvad mener du om lugten i tandlægens venteværelse? Gys, ikke sandt? Og så er det jo, at man kan overveje, om vi køber ind med næsen.

I gratisbladet Linum, der udgives af Danæg, fandt jeg en inspirerende artikel, der lige satte tankerne i gang.

Jeg ønsker jer en dejlig dag derude med masser af gode dufte.

torsdag, maj 15, 2008

Tivolitur

Sifka og Andrea har til min store glæde planlagt blogtræf i Tivoli i anledning af at Marianne fra Randers kommer til byen.

Det bliver fredag den 13. juni klokken 15.30.

Tænk hvis vi også får nogle af jer fra Fyn, Ærø eller Jylland med denne gang.

Tilmelding sker hos Sifka eller Andrea af hensyn til bordbestilling.

Godmorgen verden!

Hist, hvor banen slår en bugt

Solen skinner, og nu er dagen i gang. Min gode samvittighed er for et par timer siden blev fyldt op med fuldkornsspeltbrød, jordnøddesmør, blåbærmarmelade og tahin - med et krus kaffe og et glas blåbærsaft til. Og oveni et skud vitaminer og mineraler og gode fedtstoffer. Morgenmaden fik akkompagnement af solsortesang og synet af rododendron og liljekonvaller, der er lige ved at springe ud - og med i tasken er grøntsager, frugt, kerner og nødder til dagens arbejde.

Min dag er kommet godt fra start, er din også?

onsdag, maj 14, 2008

Aftenbillede

Fra min terrasse

Med dette billede og 'Che Gelida Manina' fra La Boheme i ørerne vil jeg ønske jer en dejlig aften!

Ny energi

Sanna Ehdin: Et liv i glædeEn anden bog, der ligger på mit bord lige nu, er Sanna Ehdins Et liv i glæde. Det er sådan en ruske-op bog, hvor man kan snuppe et afsnit, når man behøver en mental saltvandsindsprøjtning. Lige nu ligger den opslået på:

»Giv sjælen næring ved at gøre ting, som fylder dig med sjælelig energi .... Giv plads til sjælelig næring hver dag. Gå ture i naturen, lyt til musik, dans, spis noget godt, smil til en anden, sig noget venligt til den, du møder!«


Det er bare et enkelt pluk fra en vidunderlig bog, jeg gerne vil anbefale.

Guldkorn

Det er sjovt, som man pludselig kan falde over noget, som ens hoved er fyldt med. Jeg faldt netop over dette lille afsnit i Wayne W. Dyers Befri dig selv:

»På en eller anden måde har vi fået vendt alting på hovedet. Vi har overbevist os selv om, at meningen med livet er at overhale alle andre og ustandselig jage efter mål, som aldrig befinder sig inden for rækkevidde. Overalt oplever man, at mennesker maser sig frem, stræber, bekymrer sig og gør livet til et spil, hvis formål er at skaffe sig ting eller opnå social status i stedet for indre tilfredshed.«


Bogen er i det hele taget fyldt med små guldkorn.

tirsdag, maj 13, 2008

Hypnose

Jeg læste for nylig om hypnose i Samvirke. Der var et portræt af Ali Hamann, og det fik mig til at huske en oplevelse, jeg havde, da min søn gik på fritidshjem.

En aften havde man inviteret Ali Hamann til at optræde for både de unge og deres forældre. Og det blev en oplevelse, jeg aldrig glemmer. Det var næsten lidt uhyggeligt. Nogle få frivillige unge rejste sig modigt og lod sig bruge som prøvekaniner uden at vide, hvad de gik ind til. Og jeg kan stadig se for mig, at et par unge fyre blev hypnotiseret til at tro, at der løb farlige dyr rundt på gulvet. De unge hoppede og sprang, så jeg fik helt ondt af dem. På et tidspunkt fik man næsten alle de unge mennesker til at tro, at vi fremmede, der sad nede på stolerækkerne, var deres mor og far, og at de var små babyer. De for straks ned til os og satte sig på skødet af vildtfremmede mennesker. Jeg sad pludselig med en kæmpestor pige på skødet og ... ja, det var en sær blanding af sjov - og en mærkelig oplevelse at se, hvad man kan få mennesker til via hypnose.

Forhåbentlig er der en grænse, så man ikke kan hypnotisere folk til noget, der er helt imod deres overbevisning - kriminalitet fx.

Havevandring

I går sprang denne smukke busk ud med sine dejlige hvide blomster. Jeg ved ikke, hvad busken hedder - den har aflange, lidt takkede blade, og blomsterne sidder i klaser med 5-14 blomster i hver. Blomsterne har 5 kronblade, og busken er kun knapt to meter høj, selv om den er mindst 15 år gammel.

Den navnløse busk

I går sprang også akelajerne ud i rosa og lilla farver.

Og vi havde besøg af munken, en sjælden fugl i vores have. Både hannen og hunnen kom og tog bad i et af fuglebassinerne. Hunnen har en rød kalot og hannen en sort. Og rødstjerten benyttede sig også af badekarret, det var en han - en meget smuk fugl.

mandag, maj 12, 2008

Hornbæk strand 1915

Farmor og farfar på stranden

Pinsen 1915 var meget varm. Det ved jeg, fordi jeg har en hel stribe billeder, min farfar har taget på Hornbæk strand. Dengang tog man ikke lige toget til Hornbæk, og boede man i København, var den eneste måde at cykle derop. Det er en strækning på cirka 50 kilometer, og det må have været en dagsrejse at tage på stranden, hvis det skulle være på Hornbæk strand. Min farfar og farmor var 27 og 29 år dengang. De havde været forlovet i 3 år, og der skulle gå endnu 2 år, før de kunne gifte sig.

Jeg synes, det er spændende at vide noget om, hvordan generationerne før os levede, og det var helt almindeligt at være forlovet i fem år, før man blev gift. For os er det jo vanvittig lang tid at skulle vente på at få den, man elsker. Tænk, hvad der er sket i de forløbne små 100 år i familierne. Kun ganske få blev skilt dengang. Min farmor og farfar fik deres første barn 2 år efter brylluppet, og endnu to børn fulgte senere. Min farmor døde allerede i 1951, så jeg har desværre aldrig lært hende at kende. Min farfar døde i 1956.

Kvindelister

Jeg holder meget af lister, mens Monsieur hylder princippet, at hvad man ikke har i hovedet, er ikke værd at beskæftige sig med. Det er måske derfor, vi har fundet sammen, da man jo siger, at modsætninger mødes.

Én af mine lister ser sådan ud:

Frihedsmuseet
Restaurant Mesop i Fredensgade
Restaurant Samos Skindergade
Restaurant Riz Raz
Arbejdermuseet
Glyptoteket
Café Sonja i Saxogade
Tranquebar i Borgergade ...

Det er et udpluk afspændende steder, jeg har set anbefalet på forskellige blogge i den senere tid. Så er det jo bare at gå i gang fra begyndelsen ;-)

Køkken med udsigt

Egernet

Ham her har jeg lige nydt godt af uden for køkkenvinduet. Det er en fryd at se, hvordan egern springer fra træ til træ. Da vi for nogle år siden havde endnu flere træer, end vi har nu, kunne vores egern finde på at springe hele haven rundt via trætkronerne - og tit i hidsig jagt efter hinanden. De er vist ikke flokdyr.

søndag, maj 11, 2008

Skovtur

I skovens dybe, stille ro

Tak for alle jeres søde ønsker for dagen - vi har haft en dejlig pinsedag, jeg håber også, jeres har været god.

Den begyndte tidligt med lidt indkøb og hjælp hos min far – hyggelig morgenkaffe i hans smukke gamle have, før solen fik os alle sammen til at smelte. Han bor stadig i mit barndomshjem og klarer sig fint selv. At kunne gå ud i en have når man er 85 og nyde blomster, buske og træer må være livskvalitet. Han har mange interesser, og det er en fryd at se, at han trives trods nogle få skavanker, der uvilkårligt kommer med alderen. Han holder hovedet i gang – og jeg tror, det er alfa og omega, når vi bliver gamle.

Bagefter var vi på Søllerød loppemarked, og det er vist en slet skjult hemmelighed, at jeg er glad for loppemarkeder og især dét. Det hæver sig et par klasser over andre, jeg kender. Jeg havde taget en stor indkøbspose med, og den blev fyldt sådan cirka til randen. Jeg kigger efter tøj, sko, smykker, bøger og pyntesager, selv om Monsieur synes, det er de samme ting, jeg køber hele tiden – men hvad ved mænd om det … Det blev til en sommerkjole, to trøjer, to skjortebluser og to t-shirts i naturfarver, som er mine yndlingsfarver. Og oveni lige en sølvring, et halsvedhæng og to halskæder. Monsieur faldt for en lækker B&O telefon (som lige har vist sig ikke at fungere - 'Sådan en platugle!') og to smukke, stilfulde messinglysestager.

Vi var inviteret til frokost hos min veninde Mettes mor. Så der er resten af tiden brugt med lammesteg, ratatouille og lang gåtur i Geels Skov med Mettes familie og deres to bordercollier. Skoven var efter min mening det bedste sted at opholde sig på en varm sommerdag. Der er løshundeskov bag Søllerød Park, og vi mødte mange hunde – ingen slagsmål. Til sidst kaffe og hjemmebagt rabarbertærte – og nu vel hjemme igen, kan ørerne knapt nok rokke og kattene ligger på fliserne.

Det var en dag, jeg kan leve højt på længe.
Har du også haft en god pinsedag?

Rigtig god pinsedag til jer alle

Set i sidespejlet

Der skal foregå en masse her, så jeg er nok ikke i Blogland før i aften.

lørdag, maj 10, 2008

Fyrretræer, tomater og andet godt

Nu er det pinse, og hvor er vi heldige med vejret!

Jeg begyndte dagen tidligt, fordi jeg skulle til en skøn gang massage og zoneterapi på den anden side af markerne. Allerede 8.30 cyklede jeg i strålende sol og med bare arme ud forbi fårene - ja, de har vand - og lagde mig på briksen. På vejen mødte jeg to harer i løb og ærgrede mig over, at jeg igen ikke havde kameraet med - det var nemlig med Monsieur på indkøb!

Vel hjemme med fornyede kræfter lagde jeg mærke til den særlige duft af fyrretræer i solskin - den er ubeskrivelig dejlig og minder mig om somre i Rørvig hos en elsket onkel. Nu er der spist sund frokost med tomater, der dufter af tomater - ja underligt at det er noget særligt, men det er det. Det var økologiske cocktailtomater fra Coop.

Nu tager jeg en tørn med ukrudtet, for jeg har læst et sted, at har man bund i det inden sankthans, kan man stort set læne sig tilbage og hvile på laurbærrene.

På vagt

Da jeg glemte kameraet i morges, får I et familiebillede fra aftenturen i går.

fredag, maj 09, 2008

Et usædvanligt menneske

Af en eller anden grund fik jeg pludselig øje på en bog i vores reol, jeg ikke har skænket en tanke i masser af år. Det er Helen Kellers Mit livs historie, som udkom på dansk i 1963. Jeg købte den engang i 70'erne på et bogudsalg og blev meget grebet af den. Helen Keller blev blind og døv, da hun var 1½ år og levede fuldstændig uden kontakt med omverdenen i 5 år, men med hjælp fra sin lærer Anne Sullivan lærte hun at tale og skrive og fik en videregående uddannelse.

Når man læser om hendes liv, fyldes man med undren over, hvad hun har præsteret, og hvorfor vi andre går her og piver ind imellem. Hun er et eksempel på, at det kan nytte at kæmpe mod et handicap. Hendes livshistorie blev filmatiseret i 1962 og kom til at hedde The Miracle Worker (dansk titel: Helen Kellers triumf).

Helen Keller, der levede fra 1880 til 1968, har i øvrigt skrevet flere bøger og rejste verden tynd med sine foredrag.

Man bliver så træt ...

En del af min arbejdsdag i går gik med et møde, chefen havde indkaldt til. En ny chef, der, så vidt jeg kan se, er ansat til helt at afvikle vores afdeling, som blev halveret i september. Derfor er stemningen nu katastrofalt dårlig. Chefen kommer fra tilsvarende afviklingsaktioner i to andre store, kendte organisationer. Så det var med en vis portion skepsis og med mange arme over kors, at der blev lyttet til 60 minutters nonstop hurtigsnak om ny struktur, udfasning og andre velkendte udtryk, som vi er ved at være immune over for. Men også en del om lederen selv og hendes børn, mand og hus med græs på taget i et dyrt kvarter i Nordsjælland. Her kunne jeg ikke lade være med at tænke på mine fyrede kolleger, der lige har måttet sælge deres huse.

Jeg er træt af ikke at have mulighed for at tænke frem, ikke at vide om jeg er ansat om et år, af at se og høre på dybt frustrerede kolleger. Oven i købet er der lige ansat endnu en dyr konsulent i ledelsen til at se på de tværgående processer og hvilke opgaver, der ikke længere skal udføres. Vi har alle netop været til den årlige jobsamtale, hvorefter den nye chef pludselig var der som med et trylleslag.

Jeg synes, jeg trænger til en fornuftig snak med Sofus og Miss Mis i eftermiddag.

torsdag, maj 08, 2008

Hans-Peter

Hans-Peter Skovskade

Som I ved, hedder alle skovskaderne her Hans-Peter. Vi kan alligevel ikke kende forskel på dem. Det er nogle sjove fugle, ret frække og meget forslugne. Det grønne net er resterne efter en mejsekugle, som hurtigt forsvinder. Fuglene har forskellige størrelser badekar i haven - men selv de mindste fugle går gerne i det dybe bassin, og en solsort er heller ikke bleg for at tage bad i det allermindste, hvor vandet kun når den til anklerne.

Hans-Peter Skovskade

Bekymringer

Miss Mis på græs

Miss Mis her virker aldeles ubekymret!

I bladet 'Psykologi er der i aprilnummeret et herligt svar til én, der bekymrer sig meget og ønsker at bryde den dårlige vane: Tag en elastik om håndleddet, og når du bekymrer dig for meget, giver du dig selv et ordentligt svirp.

Og et andet fif: Du kan planlægge at bekymre dig. Sæt en halv time af en gang om dagen til dine bekymringer, og skriv så ned i løbet af dagen hver gang, du overvældes. Tag så sedlen frem i den afsatte halve time, og så vil det vise sig, at de fleste bekymringer har tabt deres vigtighed. På den måde kan man glemme de unødige bekymringer og koncentrere sig om de væsentlige.

Kontraster

Jeg ærgrede mig over, at jeg ikke havde kameraet med. Turen til København her til morgen var en eventyrlig oplevelse. Solen skinnede, men over dele af Nordsjælland lå der bølger af tåge, som gav landskabet en magisk stemning, og jeg tænkte på Astrid Lindgrens univers. Grønne marker med legende heste og maveslående køer vekslede med enge, skove og udsigten over Arresø. Midt på vejen sad en stor fugl og hakkede i et ådsel, men klokken 6 blev eventyrstemningen brudt af Radioavisen, hvor der blev fortalt om de grufulde tilstande i Burma og om det danske forsvars klyngebomber.

Livet er sandelig fyldt af kontraster.

onsdag, maj 07, 2008

Ren nydelse

Æble in spe

Jeg har været i haven og nydt det gode vejr - og været nyttig også. Æbletræerne står lige på spring med deres lyserøde knopper. Det morer mig at se, hvad der er kommet op helt af sig selv - det er bl.a. et væld af vilde jordbær og timian.

Jordbær in spe

Og alle de store træer og buske har sat nye små af slagsen, især gran og laurbærkirsebær.

Bregnerne er nu næsten kommet op. De ruller sig ud på den sjoveste måde. Ude i carporten ruger fru Solsort igen, nu på femte sæson, mens hendes gemal sidder i en trætop og synger smukt.

Nu må det være tid til at finde neglelakken frem og male tåneglene, for i morgen vil jeg gå med bare ben og sandaler.

Udsigt og høg

Raps

For lidt siden måtte jeg jage spurvehøgen væk igen. Den sad på en gren kun 1 meter fra køkkenvinduet og stirrede lige ind på mig. Jeg råbte ad den, og så kan det nok være, den fik lettet i en fart - jeg bryder mig ikke om, at den tager mine småfugle, selv om det er naturens orden. Her er det mig der bestemmer! I hvert fald, når jeg ser høgen.

tirsdag, maj 06, 2008

Spirituel visdom

Forestil dig at være et sted i Indien i en landsby langt fra alfarvej. Du sidder ved et skrivebord overfor en inder, der pludselig læser dit navn og din livshistorie op fra et gammelt palmeblad, som han påstår er omkring to tusind år gammelt - og at den eneste oplysning, som han fik om dig, da du kom, var dit tommelfingeraftryk på et stykke papir.

For nogle år siden læste jeg en artikel i Politiken, som fik mig til at spærre øjnene op. En journalist beskrev sin rejse til Indien, hvor han havde mødt en palmebladsastrolog, der kunne fortælle ham alt om hans liv. Jeg kom for nylig til at tænke på artiklen igen og kiggede på nettet, om der var skrevet bøger om de uforståelige forudsigelser. Og der er i hvert fald én: Lisbeth Ejlertsens 'Indiens spirituelle visdom - om at søge efter lykken og sandheden om livet hos indiske guruer og palmebladsastrologer'.

Det er en meget inspirerende bog, selv om mødet med palmebladsastrologen kun fylder 20 sider.

Et tofarvet kirsebærtræ

Det tofarvede kirsebærtræ

Da jeg var ude løbe i går aftes, kom jeg forbi et kirsebærtræ med både lyserøde og hvide blomster. Den ene halvdel af træet er helt hvidt i øjeblikket, og det ser ret sjovt ud. Jeg går ud fra at træet er blevet podet.

Har du nogen sinde hørt om to farver blomster på et træ?

mandag, maj 05, 2008

I biffen

Da jeg var barn, var jeg i biografen med min mor og så to film, jeg aldrig glemmer. Det var "Lawrence of Arabia" og "South Pacific". Er det mon ikke sådan, at de film, vi ser som børn, sidder fast i erindringen, mens dem, vi ser som voksne, må lide den skæbne at blive glemt?

Glæden ved dimser

Min dims

Jeg har en lillebitte bamse i metal, der har fulgt mig fra jeg var ganske ung. Den er 1½ centimeter høj - står på en hylde og pynter, og vi hilser på hinanden hver dag. Den betyder noget, men jeg ved ikke præcis hvad.

Har du også glæden ved små dimser?

søndag, maj 04, 2008

Levende føde - om råkostens betydning

Mælkebøtter

Min mormor var en stor beundrer af lægen Kirstine Nolfi og hendes 'levende føde'. Hun var foregangskvinden, der gjorde råkost 'moderne' i 1950'erne. Kirstine Nolfi levede fra 1881 til 1957. I 1941 fik hun brystkræft og valgte ikke at lade sig operere eller strålebehandle, i stedet begyndte hun at spise udelukkende råkost og kurerede sig selv. I 1945 grundlagde hun kurstedet Humlegården, fordi hun ville udbrede kendskabet til råkostens lægende egenskab. Hendes bog om den levende fødes betydning blev genudgivet så sent som i 1983 under titlen 'Råkost-kuren'. Bogen hed egentlig 'Levende føde', og jeg har min mormors bog fra 1955. Levende føde er nødder, frugt og grøntsager efter hendes opfattelse, og det skulle indeholdt alt, hvad vi har brug for.

Et par gange om året boede min mormor på Humlegården og fulgte en streng diæt, som hun følte gjorde hende godt. Jeg har været med og besøgt hende og husker stadig de gamle damer, der gik og tyggede på rå hvidløg og lugtede så fælt, at jeg aldrig havde været ude for noget lignende.

Snerlen er en meter høj

Når snerlen vokser

Nu er mine snerleplanter vokset til en meters højde, og jeg har sat to høje pinde i urtepotten, som de kan sno sig op ad. Om et par uger vil snerlerne gribe ud efter lampen i loftet. Og kort efter begynder de at blomstre med kæmpe blå blomster og sno sig rundt under loftet i en stor del af entreen, som kommer til at ligne et drivhus.

I en anden potte spirer 'Susanne med det sorte øje'.

Har du også sået sommerblomster?

lørdag, maj 03, 2008

Naturvandring og strøtanker

En af de fjerede pensionærer

Skovduen Holger her har nærmest boet på foderbrættet hele dagen. Skovduerne har fundet ud af, at de kan sidde på en gren ved siden af foderbrættet og nå ind til alle solsikkefrøene.

I dag er hele huset gjort rent, og græsset blev slået i går – så i morgen kan vi godt være bekendt at invitere gæster indenfor. Jeg har afprøvet Sisters krydrede postej, og den er virkelig lækker! Der er blevet købt ind bl.a. i den økologiske butik i Torup, så lagrene er fyldt op.

Min zoologiske have er affodret, vinbjergsneglene sidder oven på hver deres salatblad og guffer i sig og Hans Peter (skovskaderne her hedder alle sammen Hans Peter) har fået sin mejsekugle. Selv har jeg fået en lækker og sund smoothie i eftermiddag lavet af blåbær, banan og soyamælk med vanilje.

I går så jeg en stor og frodig mælkebøtte vokse op af et lillebitte hul i asfalten. Er det til at forstå?

De lyse nætter

Ifølge Ruth Gunnarsens ’Vores gamle kalenderdage’ om tro, overtro, fest og højtid i svundne tider er den 3. maj en god dag at så på – især byg. Som vejret er denne dag, vil det blive det meste af sommeren, kan man læse.

Så kære sol, vil du være venlig at være fremme det meste af dagen?

Cirka den 5. maj begynder de lyse nætter, som varer frem til august. Hos Danmarks Meteorologiske Institut kan man læse, at nattehimlen synes lys, fordi solen ikke synker så langt under horisonten og stadig kan oplyse himlen.

fredag, maj 02, 2008

Jeg rev et blad ud af min dagbog ...

Forårsmorgentågesol

Dagen begyndte med den smukkeste tåge her ved Frederiksværk. Billedet er taget klokken 6.15, hvor vi havde været oppe i halvanden time. Jeg havde lagt en fridag i dag - det tror jeg, de fleste har gjort - men Monsieur havde ikke muligheden.

Efter morgenmaden og oprydning, lidt tøjreparation og morgenringningen til min far, havde jeg hyggetid ved computeren og kontakt til bl.a. Malaysia og Den Lysegrønne. Ved 9-tiden cyklede jeg ind til Frederiksværk for at gå på posthuset, dumpede på vejen ind omkring ’Brugten’ og faldt for et par gummistøvler (støvletter) med masser af mønster à la Gudrun Sjödén. Jeg var på jagt efter en sommervindjakke og fandt én i sort, som var præcis det, jeg havde set for mit indre øje hjemmefra. I tasken havnede også den nyudgivne 'La Boheme' med Anna Netrebko og Rolando Villazón.

Gummistøvletterne

Lige efter middag tog Miss Mis og jeg os en lur i solen, og så kaldte græsslåningen, som jeg ellers nyder, men i dag var græsset så højt, at det var et hårdere job, end det plejer at være. Så tilbage til flugtstolen igen og aviserne.

Monsieur kom hjem for lidt siden, og vi har spist en sen frokost eller tidlig middag, hvad man nu vil kalde det, bestående af chopsuey med brune ris, letdampede porrer, broccoli og sukkerærter og lidt spæde spinatblade med dressing af olivenolie, hvidvinseddike og hvidløg. Hertil et glas god rødvin. Døren står åben ude til haven, og om lidt ringer jeg og spørger, om min far har haft en god dag. Og så skal der lægges planer, for på søndag skal vi have gæster, og jeg skal finde på en lækker frokostret, vi kan servere - forslag modtages med taknemmelighed.

Hvordan er din dag gået?

Sønnike

Sønnike
For en del år siden tog jeg dette billede af sønnike. Jeg kom til at tænke på det, fordi Lotte i Thy havde et indlæg om et tilsvarende billede af sin lille søn. Har vi mødre noget med vores børn i gummistøvler?

torsdag, maj 01, 2008

Cowboybukser og musik

Da jeg var teenager, blev det pludselig meget moderne at gå i coyboybukser. De voksne syntes slet ikke, det var noget, man kunne tillade sig at gå rundt i. Jeg kan huske især én film fra 60’erne, hvor en ung og smart pige tog sine coybukser på i badekarret for at få dem til at krybe og sidde som sprøjtet på – jeg mener, at filmen var Georgy Girl. Og jeg kan også huske en trendsættende svensk film, hvor den kvindelige hovedperson havde et par eddersmarte, hvide coyboybukser på. Det havde jeg aldrig set før, og jeg måtte straks have et par. Det er sjovt, som ens teenagetid står lysende klart – alt gør et voldsomt indtryk, især musik og film. On the road again med Canned Heat kunne jeg høre igen og igen og Magna Carta med pladen Seasons, foruden selvfølgelig The Rolling Stones, Donovan, Bob Dylan og The Beatles. Der var også panfløjtemusik fra Bolivia. Jeg havde en Tandberg spolebåndoptager, 4-spors, og et utal af bånd. Jeg tror ikke, jeg var hjemme, uden at der lød musik i min lejlighed i Lyngby. Musikken kunne løfte en sindsstemning og samle os, når jeg havde venner på besøg – eller kærester.

Men det var jo cowboybukserne jeg kom fra. Så vidt jeg husker, var det nødt til at være Lee eller Levis – intet andet duede. Folk, der gik i Wrangler, var komplet til grin. Og jeg kan nu kun grine af, at alt skule være på en bestemt måde, og at man lå under for et tyranni fra omgivelserne med hensyn til, hvad man skulle have på og høre af musik.

Kan du huske det?

Regndans og snegle

Den første vinbjergsnegl

Regnen har stået ned i tove her siden før middag. Jeg havde ellers planer for havearbejde, men det må blive på et andet tidspunkt. Hele formiddagen kiggede jeg med jævne mellemrum på Den 2. Radio og først her for ikke så længe siden er hjemmesiden skiftet ud, og der er link til netradioen. Det bliver spændende at følge.

Mine vinbjergsnegle er ved at komme frem. Jeg gad nok vide, hvor de gemmer sig for frosten om vinteren. Foreløbig er to kommet frem siden i går. Jeg har været ude at samle dræbersnegle – det blev ikke til så mange, som jeg havde frygtet, kun 30, måske er det, fordi de fleste er så små, at man ikke lægger mærke til dem.