mandag, marts 31, 2008

Rovfuglene langs motorvejene

Når jeg kører hjem fra job, ser jeg hver dag flere rovfugle sidde på hegnspælene langs med motorvejen. Og hver gang undrer det mig, at de sky rovfugle sidder musestille kun ganske få meter fra larmende biler. De må jo have en gevinst ud af det, der er større end støj og uro. Jeg gætter på, at det er noget spiseligt.

Ved du, hvorfor disse store fugle sidder langs motorvejen og glor?

Jeg glæder mig

I juni skal jeg mødes med min klasse igen. Sidste gang, vi sås, var for to år siden. Vi har holdt klassefest flere gange, siden vi ud af skolen - men med alderen bliver det faktisk mere og mere spændende, og der er opstået nye venskaber på kryds og tværs.

Er der tilfældigvis nogle af jer derude, der kender et godt sted at mødes for 20-25 mennesker, og hvor man kan have et lokale for sig selv, uden at prisen er himmelråbende? Jeg leder efter et sted i Virum, Holte, Lyngby eller Birkerød.

søndag, marts 30, 2008

Afstressningsmusik

Der er dage, hvor man trænger til at høre en bestemt slags musik. Jeg gør i hvert fald. Nogle dage må jeg bare høre Norah Jones, Leonard Cohen - eller Bachs Brandenburgkoncerter. Alle tre genrer har i mine ører en lægende virkning på sindet og får mig til at slappe helt af. Et nyere bekendtskab for mig er stjernesangerne Anna Netrebko og Rolando Villazón. Når de to synger La Bohème, kan jeg ikke ønske mig mere.

Sig pyt og sig fra

Jeg ved ikke, om andre har opdaget det for længe siden, men DR har lavet et sundheds-site på dr.dk/sundhed. Der er mange spændende emner at læse om - fx stress og hvilke faresignaler, man skal være opmærksom på. Et af rådene mod stress lyder:

»Sig pyt og sig fra. Træk på skulderen og sig pyt til bagateller. Sig fra hvis der er problemer, du ikke kan ændre på. Det er dit ansvar at fortælle din leder eller tillidsrepræsentant, hvis du har nået et punkt, hvor du føler dig meget overbelastet.«

Og som noget af det sjovere er der journalbrokker på det nye site:

»74-årig kvinde. Hun er lam fra tæerne og nedefter.«

»Hun har hidtil været noget buttet, men for et halvt års tid siden blev hun så gift med en noget ældre landmand.«

God fornøjelse!

lørdag, marts 29, 2008

Fellini i X Factor

Så kom forløsningen endelig, og Martin blev det jo, som vandt X Factor. Pyha, hvad skal vi nu lave hver fredag aften? Jeg kommer til at savne programmet. Jeg installerede mig i husets bedste stol i går med levende tæppe på skødet i form af Sofus, og så sad man jo bare der og godtede sig over Fellini-indslaget med alle de gale mennesker, som havde medvirket - den gamle dame, tvillingedrengene, fysikeren, den blinde pige o.s.v. Det var underholdning for alle pengene. Og min helt vandt og jeg er glad. Heldigvis kan han findes på YouTube.

Hvem var din favorit?

fredag, marts 28, 2008

10 år yngre på 10 uger

Thorbjörg Haffsteinsdottir: 10 år yngre på 10 uger
Titlen er det rene nonsens, men den er godt fundet på! Hvem har ikke lyst til at blive ti år yngre, i det mindste fysisk? Jeg har nu ingen planer om at gøre min dåbsatttest til skamme, men jeg tror på, at der er masser af inspiration at hente hos Thorbjörg Haffsteinsdottir til en lettere gang på jorden. Og jeg er ikke den eneste, konstaterede jeg i går eftermiddags, da jeg gik forgæves til boghandleren. Bogen var i restordre, og damen bag mig var på jagt efter den samme bog.

I dag var det eftertragtede værk så tilbage på hylderne. Jeg har lige hjemført guldkornene, og bogen er, som sådan en skal være: smagfuldt sat op og fyldt med enkle fif og lækre opskrifter. Selv om jeg foreløbig kun har skimmet bogen, kan jeg stå inde for, at den er fuld af facts om emner, som mange kvinder (og mænd!) kunne trænge til at blive klogere på: tungsind, stress, fordøjelsesproblemer, sukkertrang. Og den mentale side af foryngelseskuren er lige så vigtig som den fysiske. Det vil sige de indlysende, men ikke desto mindre uomgængelige fif, som man alt for nemt glemmer i farten: at smile til verden, overvejelser om støjen i ens liv, at kende sine stærke og svage sider.

Gad vidst, hvad Monsieur siger til at få læst op af den på mandag på vej til arbejde?

torsdag, marts 27, 2008

Aftenhygge

Sofus på sofaen

Hokus pokus

Fra farmors Spørg mig om alt, 1920:

Blanksværte til Sko og Støvler
Et Pund brændt Elfenben, et Pund Sirup, et Fjerdingpung Linolie og lige saa meget Vitriolololie. De første tre Bestanddele blandes godt sammen, og derefter tilføjes Vitriololien, efter at den er fortyndet med tre gange sin Vægt i Vand. Naar det hele har staaet i tre Timer, tilføjes halvanden Pot Vand eller surt Øl. Det brændte Elfenben maa være meget fint stødt til flydende Blanksværte, ellers danner det hurtigt Bundfald. Vitriolen er meget ædende, naar den ikke er fortyndet, men naar den fortyndes og bringes i Forbindelse med det brændte Elfenben, saa skader den ikke Læderet; den bidrager i høj Grad til at forøge Sværtens Godhed.

onsdag, marts 26, 2008

Kuk i browserne

Jeg har en høne at plukke med Internet Explorer. Her i huset har vi både den og Firefox, og Firefox viser alle vores blogge korrekt efter min erfaring.

Internet Explorer kan fx ikke vise min sidebar, hvor de nyeste kommentarer står, uden at lave kuk i æ, ø og å. Jeg har spurgt flere steder, hvad man kan gøre og indtil videre kun fået en sludder for en sladder. Men hvis I har mulighed for at bruge Firefox, er den simpelthen bedre på alle måder - og kan downloades gratis her.

Hvad bruger I egentlig alle I derude?

Og I, der bruger Mac og Safari, er I tilfredse med det?

Længsel

To af mine havebøger
Jeg ville gerne have haft fingrene i havemulden i påsken, men det kunne ikke lade sig gøre på grund af kulde og sne. Men begge bøgerne venter på at blive brugt.

»Det burde være en menneskeret at have mulighed for at dyrke sine egne køkkenurter, hvis man ønsker det.«

Sådan begynder Anemette Olesens Køkkenhavekogebogen. Hvad kan vi dyrke i haven, og hvordan kan det anvendes? Der er spændende opskrifter med en lang række grøntsager og krydderurter:

Italiensk bønnesalat

2 dl hestebønner
½ blomkål
2 avocadoer
½ agurk
dressing:
1 dl hvidvin
1 tsk ingefær, gerne friskhøvlet
3 fed hvidløg
1 spsk kryddereddike
salt, peber og evt. chili

Hestebønnerne udblødes natten over. Kog bønnerne møre i ca. 1½ time. Blomkålen deles i små buketter, avocadoer og agurk skæres i skiver. Dressingen røres sammen. Bland det hele forsigtigt.

tirsdag, marts 25, 2008

Tidsmaskinen: solbær!

Bedst som jeg sidder og arbejder, er jeg tilbage i min barndom - igen. Vi havde lige fået nye forsyninger af solbærte i afdelingen, og en enkelt kop, så var jeg hjemme i min mormors kæmpe have mellem hendes solbærbuske i solskin, på bare tæer, og der duftede både af solbær og nyslået græs, og ribsene hang ved siden af i lange klaser og havnede i min lille blå plasticspand. Associationerne løber nemt videre - nu til den gård, jeg ofte besøgte med min mor, fordi hendes gode veninde boede på en gård i Slagslunde, Schellerupgård. Det er især grisestalden, jeg stadig kan lugte, men også den lille pony, gårdens yngste ejede - og killingerne som rendte rundt om mine ben, men som jeg IKKE måtte få én med hjem af for min mor. Jeg var utrøstelig. Men så gik vi en lang tur langs markerne og savnet gled en smule i baggrunden. Den gamle gårdejer, venindens far, var lun og rar, og der var altid jordbær med fløde.

Jae, det var den solbærte ...

Kender du det?

Grin eller græd

Corinne Maier: Goddag til dovenskabenDer har som bekendt lige været bogudsalg, og det har i mange år været en belastning for vores efterhånden sparsomme hyldeplads. Nu går det lidt bedre, efter at vi har vedtaget, at vi kun køber bøger, der under ingen omstændigheder kan undværes. Problemet er, at det ikke er noget helt entydigt kriterium, og senest kom Monsieur hjem fra udsalg med Corinne Maiers Goddag til dovenskaben. Hun er økonom og psykolog og ansat i det statsejede franske elektricitetsselskab EDF, der var tæt på at fyre hende, fordi de ikke brød sig om hendes betragtninger om moderne virksomhedskultur.

Det er underholdende læsning. Corinne Maier bruger blandt andre Marx, Freud, Hegel og Foucault til at give mellemlederne én på hatten:

»...mellemlederkulturen, der er befolket af middelmådige intelligenser, som har fået alt for stor indflydelse, efter at topcheferne har trukket sig tilbage for at dyrke zenbuddhisme.«

Filosofien er i korte træk: gør det du er bedst til, vær doven. Sats på en karriere med mindre ansvar og mere livsglæde. Ledelsen i store virksomheder lader bare, som om de bekymrer sig om deres ansatte, derfor behøver de ansatte også kun at lade, som om de arbejder.

Som Ole Thyssen skriver i forordet, er det en ond bog. Men også hylende skæg - og eksemplerne er uhyggeligt genkendelige.

mandag, marts 24, 2008

Nu falder forårssneen hvid ...

Hvem skulle nu have troet det:

Ribes

Snevejr i Nordsjælland, i sne står urt og busk i skjul


Vejen ad hvilken
Hist hvor vejen ingen bugt slår


Sne
Grantræerne på vores vej


I haven stod en bænk
Kattehavebænken


Rhododendron
Rhododendron med store knopper under sneen


Violer er blå
Det ER faktisk forår ...

Forfløjne dagdrømme


Tæt herved ligger der en stor dyrehandel, og engang imellem kigger jeg indenfor for at se, hvad der foregår inde hos mine umælende venner. Der er altid unger af en eller anden slags, og jeg får lyst til at anskaffe mig ørkenrotter, djungariske dværghamstere, kaniner i alle størrelser, kanariefugle, risfugle, marsvin, mus, og hvad der ellers kan krybe, gå og flyve.

Kattene ville nok sætte pris på en indendørs fuglesteg, så det bliver aldrig til noget. Men gad vidst, hvad de ville sige til den her krabat, der sad og fristede med åbentstående dør?

Dekorativ er den da.

søndag, marts 23, 2008

Endnu en genopstandelse

Nogle har spurgt til, hvor Monsieurs blog er blevet af, for pludselig var den forsvundet. I dag er den genopstået i nye lokaler efter et hackerangreb skærtorsdag og en efterfølgende påskekrise.

Nærmere forklaring her.

Blogtræf

For alle interesserede er der blogtræf igen lørdag den 5. april klokken 15.30. Kig ind og læs mere hos Sifka og Andrea.

Det sminkede lig

Min nye sofa

I går kom Monsieur hjem med et quiltet tæppe til vores gamle sofa. Her i huset går vi begge lige meget op i indretning - og det kan jo slå nogle gnister. Men i dette tilfælde var vi enige med det samme, tæppet er en gevinst for en lettere slidt, ældre sofa.

lørdag, marts 22, 2008

You're Beautiful



Øh, noget for dig?

Eller måske hellere denne version (Monsieurs favorit):

Spirer

Spirende sommer
Nu er mine snerler kommet op, mens stokroserne bagved stadig lader vente på sig. Frøene blev plantet for seks dage siden, sidste søndag hvor det var forårsvejr. I dag har vi jo nærmest permafrost, men det går nok, så længe de små planter bor inde i entreen.

Billeder!

Jeg er stødt på den skønneste blog, som jeg gerne vil dele med jer. Frk. Meg i Sydnorge tager de dejligste naturbilleder, og jeg har aldrig set noget lignende! I dag er det gudeskønne snebilleder.

Tag et kig!

Mysterier

Da jeg var helt ung, var Erich von Däniken et navn, der blev talt en del om. Han udgav en række bøger om nogle af verdens store mysterier, som var guf for mange unge mennesker - og nysgerrige ældre.

"Fortids gåder... fremtids virkelighed..." hedder én af dem. Med baggrund i en mængde af arkæologiens ubesvarede spørgsmål fremsatte han hypoteser om, at teknisk veludviklede væsener i en fjern fortid som astronauter fra rummet har gæstet jorden, hvor de blev modtaget som guder.

Von Däniken (født i 1935) har skrevet 26 bøger og er lige så ivrig og overbevist i dag, som han var i 1970'erne, og han har for nyligt udgivet endnu en bog, 'Arrival of the Gods: Revealing the Alien Landing Sites at Nazca' (1998).

Forskerne ved stadig ikke ved, hvordan de gamle ægyptere byggede pyramiderne eller rejste obeliskerne med den teknologi, de havde til rådighed. Man ved heller ikke, hvordan mayaerne opførte deres pyramider, hvordan englænderne rejste Stonehenge, eller hvem der stod bag Påskeøernes kæmpe stenhoveder.

Hvad enten han teorier har hold i virkeligheden eller ej, er hans bøger meget spændende.
Han har en flot hjemmeside!

fredag, marts 21, 2008

Redningen

I Storkøbenhavnsområdet findes en privat lægevagt. Det blev jeg opmærksom på for omkring et år siden, da min far var meget syg og hans læge var umulig at få til at tage situationen alvorligt. Efter flere ugers feber, var min tålmodighed med hans læge brugt op, lægen var enten uvillig til at tage på sygebesøg, uforskammet eller ikke til at træffe. Han mente, at min far var hypokonder.

En ven gjorde os heldigvis opmærksom på copenhagendoctors.dk - Den Private Lægevagt, og det reddede min fars liv. Her besvares telefonen med det samme, og der er kun ganske kort ventetid, før man har en læge hos sig. Det viste sig, at min far blandt andet har sukkersyge og dårligt hjerte, og nu kom der gang i undersøgelser og behandling, og han fik en anden praktiserende læge.

Prisen for et besøg af Den Private Lægevagt er 1400 kr incl. transport og akutmedicin (hverdage mandag-fredag 8-16, ellers 1800 kr). Min far har nu benyttet sig af det flere gange, og jeg er både lettet over, at der findes effektiv og hurtig hjælp - og rystet over, at det udelukker mennesker, der ikke har pengene til rådighed. Den Private Lægevagt har ikke travlt, besøgene har varet mellem 45 minutter og 1½ time.

Jeg er hverken læge eller har familie ansat der, så jeg har kun erfaringen at fortælle ud fra. Så vidt jeg ved, er det også denne lægevagt, der reddede en minister, da han blev hjertesyg for et par år siden. Var han ikke blevet indlagt hurtigt, havde han ikke overlevet.

Har du en mening om den private lægevagt?

torsdag, marts 20, 2008

Bjergtaget

Nu er jeg lidt over midtvejs i Shirleys MacLaines bog Camino. Og hold da helt op!

Skulle du tilfældigvis ikke kende hendes bøger eller vide noget om den berømte pilgrimsrute til Santiago de Compostela, der går gennem Nordspanien, vil jeg anbefale, at du låner den i en ruf. Man vandrer i den skønne spanske natur – i en indre rejse, som skaber ro, fordybelse og afstand til den stressede hverdag. Energierne er fortættede, og om du vil eller ej, sker der noget på turen.

Jeg er bjergtaget, både af hendes sprog, hendes sind, hendes sans for at fortælle og hendes spiritualitet. Man får næsten vabler under fødderne af at læse bogen, og man krymper sig over, hvad hun udsættes for af journalister og tv-fotografer, der stikker kamera og mikrofon op i hovedet på hende, også når hun sover eller bader. Det må være ganske forfærdeligt ikke at kunne gå i fred.

Åbenhjertigt fortæller Shirley MacLaine om sit forhold til Olof Palme, som hun også møder i et af de mange drømmesyn, der beskrives udførligt i bogen. Det er en spirituel rejse gennem tidligere liv, frygt, seksualitet, visioner og ensomhed helt tilbage til menneskets oprindelse, og nogle af universets dybeste hemmeligheder bliver afdækket undervejs.

Men lad lære med at læse bogen, hvis spiritualitet er ligegyldig for dig.

Stoppe op og føle efter

» ... at trække sig tilbage fra hverdagens ofte travle gøremål med mange informative input. På retreat er der tid til at vegetere, til sansning og refleksion – til oplevelsen af, at tiden går i stå - således at man kan flyde i sin egen værens nu. Fornemmelsen, når man vender hjem, er at der er mere plads indeni. Evnen til at sige klart ja og nej til det, der kommer flydende i livets malstrøm, er blevet skærpet. Så du frit kan være den, du er.«

Ordene er hentet fra en tilfældig hjemmeside. Det er som om, mennesker i denne del af verden får mere og mere brug for et 'retreat' - det gælder også mig selv. Jeg har indrettet mit eget permanente lille sted på landet til to mennesker og to katte. Men masser af krudt, ukrudt, træer, buske, blomster og græs. Men gammeldags kartoffelskræller, stjernekig og brølende køer tæt ved.

Har du brug for lidt retreat ind imellem?

onsdag, marts 19, 2008

Gode råd?

Er der nogen af jer, der kan komme med gode kostråd til en ældre herre i min bekendtskabskreds, som skal lægge kosten om på grund af diabetes?

Han er godt 85 og har svært ved at finde en rytme, efter at han har fået at vide, at han skal sænke sit alt for høje blodsukkertal. Han er tynd og kan derfor ikke leve af agurk, tomat og den slags udelukkende. Groft, mørkt brød, havregrød, æg og sild står på programmet. Hvad kan man ellers foreslå?

tirsdag, marts 18, 2008

Lille kat på vildveje

- Goddag, det er fra Kattens Værn!

Sådan lød det i telefonen til min kollega i eftermiddags. Opringningen var fra Slagelse, så hun gik automatisk ud fra, at det var forkert nummer.

Men faktisk havde hun mistet sin dejlige, sorte kat for en måneds tid siden. Hun havde også brugt mange aftener på at trave nabolaget tyndt for at finde den. Og hun havde fundet masser af sorte katte, bare ikke sin egen, og nu havde hun for længst opgivet håbet.

Selvfølgelig troede hun heller ikke på, at den var havnet i Slagelse. Men katten var øremærket, og nummeret var det rigtige, så der var ikke noget at tage fejl af. Det var hendes kat, der på en eller anden måde havde foretaget en rejse fra Brøndby til Ruds Vedby, hvor den var blevet fundet i god behold, men lidt tynd.

Hvor tror du, min kollega ræsede hen, da hun havde fri - eller rettere lidt før?

Dårligt nyt

Min dejlige ungdomsveninde er blevet opereret for sine celleforandringer for knapt 14 dage siden. Det var en stor operation, og nu viser det sig, at kræften har spredt sig til en lymfeknude. Hun skal have stråler i 5 uger hver dag, og så sidder vi, alle i hendes nære omgangskreds, og tænker på, hvordan man er der for mennesker i krise. Vi bor ret langt fra hinanden, så det er ikke muligt at smutte forbi hver dag og hjælpe til. Jeg håber, at telefonsnak kan gøre det ud for noget af den nærhed, hun skulle have haft. Nu kan jeg mærke at artiklen i Politiken i søndags havde en særlig grobund at fæstne sig på i mit sind. For hvad pokker ved vi om, hvad en kræftsyg helst vil have - og ved de det selv ...

mandag, marts 17, 2008

Foråret ligger på spring

I dag har det sneet. I går var det forår. Kattene nød det i fulde drag og var ikke til at drive ind igen. Hele dagen tilbragte de med at hoppe rundt på plænen og løbe op i træerne, og når det ind imellem blev nødvendigt med et hvil, lå de i hver sin ende af havebænken på en pude og fik sig en lur. I mit næste liv vil jeg være huskat.

Vi gik selv en lang tur og kiggede på himmel og nøgne trækroner. Ud på eftermiddagen fik jeg lagt frø i urtepotterne, der nu står inde i entreen under glasloftet - kæmpesnerler, spansk marguerit og Ellas stokroser. Snerlerne plejer at klatre rundt i hele entreen om sommeren på det mest dekorative, og de blomstrer i månedsvis. Jeg glæder mig.

Mærkede dine planter noget til foråret?

Sund mad giver roligere børn

Friskolen Skydebanegård i Nordsjælland har indført sund mad, skriver Frederiksborg Amts Avis.

Hvor børnene på fri- og efterskolen tidligere spiste færdigretter og toastbrød, er kosten lagt om, og der satses på sund kost, kosttilskud og motion. Skolen har skævet til England, hvor undersøgelser har vist, at ADHD-børn (DAMP-børn) kunne holde op med deres medicin og er blevet roligere ved at spise en sundere kost med mindre sukker. Friskolen Skydebanegårds kok og sundhedscoach Elisabeth Fog-Nielsen har kreeret den sunde mad sammen med ernæringsterapeut Thorbjörg Haffsteinsdottir. Nu får eleverne mange mindre måltider for at holde blodsukkeret stabilt og børnene er blevet roligere og har langt færre konflikter. Nu er det mest kun om mandagen, når børnene har været hjemme og fået sukker, at der er problemer.

Det glæder mig, at ordentlig kost nu er ved at nå ud på skoler og blandt børn og unge. Hvad skal det ikke ende med, hvis man også får forældrene til at spise sund mad?

I øvrigt har Thorbjörg Haffsteinsdottir netop udgivet bogen 10 år yngre på 10 uger. Og selv ligner hun bestemt ikke én på 48, hvad hun vitterlig er.

søndag, marts 16, 2008

Et livstykke

Lige nu sidder jeg meget stille efter at have læst avisen.

På forsiden er der et stort billede af Kamilla Bech Holten og en henvisning til et interview med hende om hendes kamp mod kræft, at miste job, mand og fremtid. Jeg har altid syntes, hun var stærk og spændende, og jeg er rystet. Selv fortæller hun, at hun har lært at leve i nuet, hvor lidt ens målelige succeser betyder, og hvad virkeligt venskab vil sige. Det er for eksempel, når vennerne har hjulpet med praktiske problemer i forbindelse med hendes sygdom. Interviewet gør ondt at læse, men giver en enestående indsigt i, hvad de virkelige værdier i livet er. Det er meget smukt.

Læs Politiken i dag, hvis du ikke allerede har gjort det.

lørdag, marts 15, 2008

En læremester

Siden Monsieur og jeg blev gift, har jeg hørt ham fortælle om sin fantastiske klasselærer fra 6. klasse. Især havde den hjemmestrikkede føljeton om 'Den sorte mand' og hans halsbrækkende oplevelser gjort stort indtryk - hr. D's egen måde at lære eleverne at bruge fantasien på.

Selv husker jeg kun lærere, der var aldeles uegnede til jobbet, så jeg blev helt misundelig, for Monsieurs lærer måtte da have haft helt usædvanlige evner. Og da jeg havde hørt på lovprisninger af hr. D i sytten år, kunne jeg ikke styre min nysgerrighed længere. Jeg fandt hr. D's adresse i telefonbogen og skrev et brev, hvor jeg fortalte, hvem jeg var og hvorfor jeg skrev - og spurgte, om han havde lyst til at komme og besøge os. Allerede næste formiddag ringede telefonen, og det endte med, at vi blev inviteret til frokost oppe i hr. D's sommerhus.

Hr. D var kun 27 år, dengang Monsieur fik ham som klasselærer, men det var en høj alder for en 13-årig. Han var mere end dobbelt så gammel! Men aldersforskelle udlignes som bekendt med alderen, så nu er han kun 14 år ældre - og det er jo en helt anden sag.

Nu er det mere end tre år siden, jeg skrev brevet. Det er der kommet et usædvanligt venskab ud af, og for et øjeblik siden er hr. D og hans kone gået efter endnu en inspirerende, meget hyggelig og meget lang frokost.

Og hans fantasi er stadig intakt

Telefonchikane

Da jeg var ganske ung og boede for mig selv i min første lejlighed, var jeg i en periode ude for telefonchikane fra et menneske, jeg aldrig fandt ud af, hvem var. Det var frygtelig ubehageligt at blive ringet op flere gange om dagen. I den anden ende blev der ikke sagt et kuk, og efter et stykke tid blev røret lagt på.

Cirka ti år efter skete det igen, mens jeg var alene hjemme i nogle uger med min ganske lille søn. Telefonen ringede mange gange om dagen, jeg kunne høre, at der var en i den anden ende - og så bare på med røret. Heller ikke denne gang fandt jeg ud af, hvem der stod bag.

I sidste omgang allierede jeg mig med KTAS og deres service med at tage imod besked. Det var beregnet på, at man var ude at rejse, men det var jeg altså ikke, og efter en uge med 'fru KTAS' til at modtage alle mine opkald fik terroren en ende. Galningen har vel følt sig overvåget.

Har du været ude for telefonchikane?

fredag, marts 14, 2008

Rodehoveder og ordensmennesker

Jeg abonnerer på bladet Psykologi, som jeg har fortalt et par gange før. Det er til stor inspiration, og jeg finder mange ideer til bogkøb.

I februarnummeret var der en tankevækkende artikel om rodehoveder kontra ordensmennesker. Psykolog Mette Holm fortæller, at vores personlighed kan deles op i en ubevidst og en bevidst del, og nogle gange har vi mere behov for orden end andre. Jo mere presset du er, og jo mere kaotisk du oplever dit rod, desto større er dit behov for orden.

Man kan ikke øve vold mod sig selv, og meget grundlægges allerede i barndommen. Hvis man fx havde en mor, der gik overdrevent op i rengøring og orden - så hader man måske orden, fordi man opfatter oprydning som noget uudholdeligt.

Fordele ved rod: Hvis du er kreativ, kan du i stedet fokusere på tanker og ideer.

Fordele ved orden: Du skal ikke bruge tid på at finde ting og får mere tid til sjovere gøremål.

Er du et rodehoved eller et ordensmenneske?

torsdag, marts 13, 2008

En ubuden gæst

Spurvehøgen i min have

Næsten hver dag har vi besøg af spurvehøgen i haven. Den ved præcis, hvor foderbrættet står, og flere gange om dagen kan man høre et farligt spektakel udenfor, når den er blevet spottet af en af mine små, vingede pensionærer.

I går jog jeg den for første gang ikke væk, fordi jeg lige havde kameraet inden for rækkevidde. Det lykkedes mig af affyre to skud, før den fik øje på mig og tog flugten - uden spurv i gabet.

Og sådan ser den altså ud.

onsdag, marts 12, 2008

Anderledes - og dog

I går sad jeg med en udsendelse, hvor en blind mand fortæller om, hvordan det opleves at være født blind. Jeg havde ørerne helt inde i højttalerne og fik indblik i en verden, jeg ikke kender ret meget til.

Det giver ikke mening at tale om lys og mørke for en blindfødt. Blinde kan høre, når de er ved at gå ind i en væg! Lyden ændrer sig på grund af akustikken, og en meter inden man rammer væggen, ændrer lyden sig. Hvem tænker over det?

Allerede som 4-årig kom hovedpersonen i udsendelsen på Refsnæsskolen, hvor alle blinde børn gik (stadig går?). Vi hørte om, hvor svært det var for forældrene i begyndelsen ikke at vide, om deres barn var åndssvagt, siden de ikke kunne få øjenkontakt med ham. Men i 4-måneders alderen opdagede man årsagen.

Refsnæsskolen var ikke noget paradis for de blinde børn i begyndelsen af 1950'erne. Hvis de ikke opførte sig ordentligt, tog læreren telefonen og lod, som om han ringede til en opdragelsesanstalt og lavede aftaler. I virkeligheden ringede han bare hjem til sin kone, men det anede børnene ikke. De var skræmt fra vid og sans.

En blindfødt drømmer i lyde og i stemninger og selvfølgelig ikke i billeder. Denne mand fortalte om at rejse som blind, om at opleve med de andre sanser, om lyden af mennesker og fuglene i lufthavnen, som havde gjort et dybt indtryk - en helt anderledes måde at opleve en rejse på. Jeg tvivler på, at jeg selv ville kunne huske lyden af fuglene i lufthavnen efter at være kommet hjem fra en rejse.

Som ung kendte jeg en blind mand, og det gjorde stort indtryk at høre om hans oplevelse af verden. Jeg troede dengang, at blindhed måtte være det værste handicap, men han overbeviste mig om noget andet.

tirsdag, marts 11, 2008

Man rister en figen ...

Det er de sælsomste skrifter, man støder på i Monsieurs afdeling af hjemmebiblioteket. I går fik jeg pludselig øje på tre ens bøger i dunkel, rødbrun indbinding med påskriften Spørg mig om alt. Titelbladet oplyste, at bøgerne var udgivet af Ugebladet Land og By på Kunstforlaget Danmark i 1920 'Efter den Engelske Originals 66. Oplag med originale Bidrag af Danske Forfattere'.

Jeg slog op hist og her og læste:

I fine Huse ringer man, naar Gæsterne vil gaa, paa en Tjener, for at han kan følge dem ud. Selv behøver man ikke at ledsage dem længere end til Døren i Salen, eller end ikke saa langt.

Visitter hos gode Venner aflægger man om formiddagen i Spadseredragt.

Tandbyld. Rist en figen, skær den over og læg Indersiden af det ene Stykke paa Bylden. Det virker som et Omslag. Da Tandbyld hyppig fremkaldes af en Svulst ved Tandroden, er det sikrest, naar den viser sig, at aflægge Tandlægen et Besøg.

Sort stærk Kaffe er som nervepirrende Middel, baade som Drik og som Klyster, virksom mod mange Plantegiftarter, navnlig Morfin og Opium, mod Svampgift og mod Ost-, Pølse- og Fiskegift. Som bekendt er et Par Kopper stærk KaIffe ogsaa et fortrinligt Middel mod en akut Alkoholforgiftning eller paa Dansk mod en dygtig Rus.

Hysteri stammer fra Mangel paa Herredømme over sig selv, hvilket har sin Grund i nervøs Svækkelse, Forstyrrelse i legemlig eller aandelig Henseende. Man maa ikke lægge nogen Medfølelse med Patienten, i Reglen en Kvinde, for Dagen; man skal snarere tiltale hende haardt, stænke hende i Ansigtet med koldt Vand, løse hendes Klædning, og give hende en Skefuld Salt i Munden. Man bør ikke under nogen Betingelse give stimulerende Midler med mindre Lægen skulde forordne det.

Det viste sig, at Monsieur havde arvet bøgerne fra sin farmor, og man forstår jo godt, hvorfor han har gemt dem. Derimod er det mig stadig en gåde, hvordan nogen får den tanke at begynde at riste en figen for at få has på en tandbyld ...

mandag, marts 10, 2008

Nap en lur

Jeg har altid afskyet at sove til middag - måske en rest af barndommens følelse af forladthed, når man blev lagt i seng? Men med nye vaner opstår nye behov. Vanen er, at vækkeuret nu ringer lidt i fem, og så kan man godt føle sig lidt flad ved 15-16-tiden. Så når det går hjemad, falder jeg som regel i søvn. Og det er forbløffende, som selv en ganske kort powernap kan kvikke op - jeg vågner, som om jeg havde sovet i en time eller to, selv om jeg kun har været væk et kvarters tid. Nu er det så heldigt, at det som regel ikke er mig selv, der sidder ved rattet, for så ville både jeg og mine medtrafikanter have et problem.

Hillerød kommune blev berømt for nogle år siden for at tillade powernapping på rådhuset i arbejdstiden. Gad vidst, om det stadig er sådan? Den slags har det vist desværre med at gå i sig selv igen.

Er der andre end mig, der har hang til en lur midt på eftermiddagen?

søndag, marts 09, 2008

Højt til loftet

Se mit smukke loft
Er der noget, vi alle har til fælles, vil jeg tro, det er glæden over vores hjem - og visse dele har særstatus. Et arvestykke, varme i gulvet på kolde morgener eller måske som her, hvor jeg hver dag glæder mig over at se op i mine lofter. De var en stærkt medvirkende årsag til at det netop blev det hus, vi købte for femten år siden. Der var kig helt op til kip, som ejendomsmæglerne vist siger. De siger uendelig meget sludder, men jeg holder utrolig meget af mit kig.

Hvad sætter du særlig meget pris på ved dit hjem, hvis du skulle nævne én ting?

Yndlingsord

LivordDer er bogudsalg i øjeblikket, og jeg har købt Livord til mig selv. En lidt usædvanlig bog, som fx handler om solsorte, græs, svensknøgler, jazz, at blunde eller at undskylde. Det er en herlig idé, forlaget har pudset Klaus Rifbjerg på. Han har redigeret bogen og fået en masse kendte mennesker til at fortælle om deres yndlingsord.

Blandt bidragyderne er Benny Andersen, Anders Bodelsen, Suzanne Brøgger, Leif Davidsen, Bent Vinn Nielsen, Katrine Marie Guldager, Bjarne Reuter, Svend Holm, Tage Skou-Hansen og Hanne Marie Svendsen.

Har du et yndlingsord?

Jeg er nok selv fristet til at vælge 'kat'! At vi fik Miss Mis for fire år siden var et af livets store undere.

lørdag, marts 08, 2008

Let's go homeparty

Tupperware

I min barndom var det in at gå til Tupperware-party. Det betød, at en kvinde åbnede sit hjem for veninder og familie for fremvisning af de berømte opbevaringsbokse af plastic, som en særligt uddannet person kom og demonstrerede. Min mor købte en hel del Tupperware, der stadig bliver brugt flittigt.

Jeg ved, at der findes homeparties med både tøj, skønhedsartikler og sikkert en masse andre ting. I dag blev jeg gjort opmærksom på Saladmaster, der sælger deres produkter på samme måde. Det er gryder og pander, efter sigende af ekstremt høj kvalitet og især uden giftigt Teflon. Det sidste kunne godt friste mig.

Tupperware var/er dyrt og uopslideligt, og Saladmaster er dyrt og muligvis lige så uforgængeligt. Meeen ... jeg har altid været skeptisk over for den form for salg.

Har du erfaringer med homeparties?

Opdatering kl. 9.25
Tak til Anita, der lige fik sat Saladmaster på plads med dette link. Det er rystende læsning!

fredag, marts 07, 2008

Mine bobler

Folkevogn 1200

Jeg har altid været indtaget i en gammeldags Folkevogn - boblen, som alle kender. Den har eksisteret siden 1936 og ændrede sig ikke meget gennem årene, før den gik ud af produktion og blev et stilikon. Nå ja, og så er der stadig den nymodens med den ufolkelige pris.

Først havde jeg en 1200 i mørkeblå, så en 1302 i mandarin-orange og til sidst en grøn metallic 1303.

Hvis man ikke kører meget og har en garage, er det en fin bil. Jeg havde ingen garage, og når det var frostvejr, var det ikke helt nemt at få ruderne fri for is og dug. Mange gange er jeg kørt rundt med nedrullede ruder for at kunne kigge ud. En rigtig Folkevogn kører helt op til 7 km på literen, og varmeanlæg har den også, selv om det virker bedst på en rødglødende sommerdag. Men ellers er det skam en udmærket bil - især når man undgår at køre på glatte veje og bagenden skrider ud, fordi sådan en Folkevogn er alt for tung bagi. Eller i blæsevejr, hvor man havner ovre i den modsatte vejbane, fordi den er alt for let foran.

Men smuk er den.

Se eventuelt.

torsdag, marts 06, 2008

Man skal passe på ...

... med at sidde og bladre i gamle fotoalbummer!

Miss Mis' børn

Her er Miss Mis' børn Bum, Trold og Bulder seks uger gamle. Nu er de spredt for alle vinde.

Ak, ja.

Blåbær

Blåbærmarmelade fra Søbogaard

Søbogaards blåbærmarmelade er i høj kurs hos os. Den er sødet med æblesaft og er helt uden tilsat sukker. Den smager himmelsk.

Oven over den grønne rombe på etiketten står der:

'Søbogaards Trucker og Pressetjeneste garanterer for en økologisk debat på højt niveau. Leverandør til Dyndet-Kimmerslev og Allernærmeste Omegns Æseldriverforening af 1985'

Godt at vide, ikke?

onsdag, marts 05, 2008

Tæppefald

Fridagens oplevelse har været - hm - en tur i Ikea ved Lyngby ...

Der kommer jeg ikke ret tit, for jeg overvældes simpelt hen af alt det, man kan købe. Af farver, former, materialer - og undres over, at nu skal benene på møbler være runde og smallere forneden som i 50'erne. I mine øjne ser det gammeldags ud, men jeg ved, at om ét år lægger jeg sikkert slet ikke mærke til det. Min ungdoms Marimekko-inspirerede mønstre er hotteste mode, sågar på reoler - både udenpå og indeni. Stod det til Ikea, smed jeg hele møblementet ud og købte et nyt. Det gør jeg nu ikke. Jeg vil hellere have ting, former og farver, der holder længere end til næste sæson. Limegrøn er moderne for tiden, og jeg elsker den farve, men jeg holdt mig i skindet.

Det nye tæppe

Vi kom egentlig for at købe et skridsikkert underlag til et gulvtæppe. Det fandt vi ikke, men vi faldt for et nyt gulvtæppe, der passer til vores sofa-hyggekrog, et tæppe med sort og råhvidt mønster. Og tre kurve af bananpalmefibre til opbevaring, som vi faktisk mangler.

I cafeteriet var der to unge, smukke somaliske mødre med hver sin barnevogn - deres ro og værdighed vakte beundrende blikke sammen med deres glade snak og douce grårosa gevandter om hår og krop.

Og nu har Monsieur pakket ud, rumsteret og lagt det nye gulvtæppe på.

tirsdag, marts 04, 2008

Kærestebrev

I 1901 modtog min mormors søster ved juletid dette brev fra sin kæreste. Jeg synes, det er rørende at læse, og det er utroligt, som form og indhold har ændret sig på kun godt og vel hundrede år:

Elskede, Maren! Min dejlige lille Kæreste!

Postvæsenet maa nu - ak desværre! - igen optage sin gamle Pligt at bringe Bud, Hilsen og Nyheder mellem os, og da det nu har hvilet et Par Dage, vil jeg give det godt at bestille i de følgende.

Jeg er lige kommet Hjem fra Kirke og har faaet stillet det nye dejlige Billede af Dig op foran mig og jeg vil da begynde med at bringe Dig min Tak for det som for den nydelige Flipæske, Penneviskeren og Julekortet , en Tak om hvis Dybde og hjertelige Oprigtighed kun den der elsker mig, Du elskelige Pige, kan gøre Dig Begreber.

Ja, Maren i Sandhed Gud har hørt din Bøn for mig om Fred og Velsignelse i min Julefest, thi aldrig tidligere har jeg følt mig saa lykkelig en Juleaften, saa fredfyldt - og dog var Du ikke hos mig. Men Du vil forstaa mig, naar du hører, hvad der har skabt denne Fred, hvad mit Hjerte er blevet lettet for. Maren!

Fader og Moder mine kender nu vore Forhold og stille sig milde og tilgivende over for dem, have kun den Frygt, at det skal bringe Hjertesorg over een af os, men mener ellers at offentlig Forlovelse maa ligge et Par Aar fremme i tiden. Er det ikke dejligt at alt nu maa aabenbares, ikke smaa Nødløgne ere nødvendige for os, gid det blot var sket noget før!

Moder var ked af, at jeg ikke havde taget dig med hjem, og jeg er ikke mindre ked over det nu, men dejligt er det at Stenen er falden, den der tyngede vore Hjerter mest. Tænk nu er min Adresse uden Kryds paa Brevene, kun med Kys i dem, nu kan jeg skrive ugenert, naar jeg har Tid, ja jeg maa sandsynligvis ogsaa bære den lille Ring, du gav mig, og Grunden til at det jublende Tak for den, som jeg bringer Dig, Kærestlil, ikke allerede kom ved Modtagelsen, skyldtes den Omstændighed, at jeg ikke kunne bære den- Elskede jeg vil fortælle Dig lidt om, hvorledes min Juleaften forløb.

Vi spiste til Middag kl. 7, og vi betød i Aftes hele min Familie hjemme og min onkel W, Tante, Bedstemoder og Kusine og Fætter, som Du endnu ikke kender, saa vi var, hvad du vil indse, et lille hyggeligt Gesellschaft, der efter Middagen og tilhørende Kaffe med Kager og Julekort samledes om et festligt pyntet Juletræ og senere om et om muligt endnu mere festligt Julebord. Jeg fik flere dejlige Gaver, således af Fader et par store Feltstøvler og en køn lille Slipsenål, men blev i øvrigt begavet med 3 - tre- Slips og mange Rygevarer, dog de bedste gaver jeg fik var dem fra min egen kære, kære Pige. Hvert Sting i det nydelige Broderi vidner jo om, at der i dem er nedlagt mange kærlige Tanker til den lykkelige, der kalder sig din og er din, og den lille søde Pennevidsker, hvisker blidt til mig "Tænk på hende, naar Du bruger mig", hvilket jeg næsten ikke kan nænne, men tænke på Dig kan jeg da i saa langt højere Grad .Og saa - saa er der Billedet, et allerkæreste Billede af Nita min, aah! lille Skælm, det var derfor , du ikke ville fotograferes sammen med mig, jeg anede det, jeg haabede at finde Dig og blev jo da heller ikke skuffet. Hjertens, hjertens Tak for det alt sammen!!

Du kan tro jeg tit maatte gøre en lille Afstikker ud i mit Værelse i Aftes for at beundre Dig og sende Dig mine ømmeste, kærligste Tanker, aah! hvor jeg ønskede, at Du kunne have været her hos os i Aftes, men vi faar vel engang lov at holde Jul sammen!.

Du min egen elskelige Skat, der elskes saa umaadeligt højt af din trofaste

Karl

P.S. Vil du hilse dine Forældre mange, mange Gange fra mig og undskyld mig endelig den ganske gyselige Skrift og eventuelt Orthografi og Tegnsætning, men det skyldes, som du kan forstaa, Mangel paa Tid.
Kunne vi mon lære noget?

'Risiko for sneglatte veje ...'

Så fik vi alligevel en slags vinter, her hvor man lige havde indstillet sig på, at det skulle til at være forår.

I går da vi kørte hjem fra arbejde, lå der pludselig en bil på hovedet ude i vejkanten. Det er altid et skræmmende syn, men føreren stod ved siden af og talte i mobiltelefon - han var ikke kommet til skade. Jeg kunne ikke se is på vejen, men det var åbenbart mere glat, end man skulle tro.

Synet rippede straks op i en oplevelse, jeg var ude for, da jeg var i tyverne. Det var efterår, og jeg var på ferie i Norge med min kæreste. Han kørte bilen, og da vi skulle gennem en lille skovstrækning, var vejbanen pludselig som en skøjtebane, selv om den havde været tør lige inden.

Bilen snurrede rundt, væltede ud i vejsiden og landede på taget klos op ad et træ, og alle vores ting lå pludselig spredt rundt over et større areal. Vi var rystede, og man når at tænke ret mange tanker i de par sekunder - hele mit liv passerede revy for mit indre blik.

Vi kom hjem i en lejebil, som forsikringsselskabet skaffede næste morgen. Det var et mirakel, at vi ikke var kommet noget til, men bilen var totalskadet og endte på en skrotplads i Norge. Den oplevelse har givet mig stor respekt for fart og glatte veje, og vi kørte ikke engang særlig hurtigt - højst 70 km/t på en god landevej.

Har du været ude for et biluheld?

mandag, marts 03, 2008

Sommer

Sommers hus

Nu hvor første del af Sommer er sendt, og vi må vente til efteråret med at se resten, kan jeg ikke dy mig for at lufte min begejstring. Serien har fænget i usædvanlig grad hos mig, selv om jeg har det svært med serier og at skulle se tv hver søndag aften. Men jeg har gjort det med glæde.

Serien er jo optaget i mit Frederiksværk, og det har været sjovt at kunne genkende lokaliteterne. Hvordan filmholdet har fået de smukke shots af Sommers hus er mig en gåde - for det er ikke videre dekorativt i virkeligheden, som man ser på billedet. Hemmeligheden er nok colorgrading. Man går simpelthen ind og drejer på farverne, så de får den intensitet, man ønsker. Nogle gange bliver det så billeder, der næsten overgår fantasien.

I mine øjne er byen meget smuk med kanalen i bymidten og med fjorden over for Sommers hus. Det er en god idé at lade Alzheimers være et vigtigt tema, og det er en fornøjelse at se Lisbeth Dahl i rollen som den undertrykte kvinde, der begynder at blomstre. Alle skuespillerne er dygtige, og historien virker troværdig, selv om forløbet er fortættet - så mange ulykker vælter næppe ned over en familie på så kort tid. Der har været tilknyttet en læge som faglig konsulent på alt stoffet vedrørende sygdom og lægepraksis, og det er historier digtet over hans journaler, der er brugt.

Jeg giver serien 5½ hjerte - og i modsætning til medieprofessor Gunhild Agger, der har brugt en hel del energi på at rynke på næsen for ikke at sige nedsable serien her, glæder jeg mig meget til efterårets fortsættelse.

Hvad synes du om Sommer?

søndag, marts 02, 2008

Barndom

For et par år siden dukkede der et bundt gamle negativer op nederst i en skuffe. Min far havde fundet billeder fra sin egen tidligste barndom. Vi fik billederne fremkaldt hos fotohandleren, og de viste sig at være fra bl.a. 1924, hvor min far var cirka to år. Jeg synes, det er utrolig spændende at vide noget om, hvordan vores forældre og bedsteforældre levede og har altid plaget min far for historier.

Familie anno 1924

Den gamle mand er min fars farfar, Per Jönsson, der blev født i Sverige i 1848. Som ung bosatte han sig som skrædder i København med sin svenske kone Marie Dorthea. Her levede han af at sy uniformer, og han ville være fyldt 160 år i år. De andre på billedet er min oldemor, min farmor og min fars ét år ældre bror og fire år ældre søster.

Tre søskende 1924Min far har altid fortalt mig mange historier fra sin barndom. Blandt andet at han og hans bror lå og hørte radio på et krystalapparat i deres køjesenge om aftenen - min far lå øverst - og de havde en hovedtelefon hver. Det helt store var Louis Preills danseorkester. Lidt senere var det bladet Okkultisten, der optog dem, når de ikke cyklede Danmark tyndt.
Læg mærke til hvad man gav små drenge på i 1920'erne - pludderbukser gik vist ikke i dag.

Kender du noget til dine forældres barndom?

Morgenvandring

Solen strømmede solen ind ad vinduerne her til morgen, og det inviterede til en gåtur i strid blæst, så hovederne blev friske igen efter lørdagens gæstebud. Sådan så der ud på ruten:

Oluf Høst har ikke levet forgæves
Oluf Høst har ikke levet forgæves


Påskelilje i blomst
Påskelilje i blomst


Morgenmad
Morgenmad


Egernet havde også fest i går
Egernet havde også fest i går


Lærketræet
Lærketræet står på spring

Kom frit frem

Jeg synes, det er sjovt at se i min Statcounter, når der dukker nye flag og byer op, som viser, at der kigges med her. Det er spændende at tænke på, at der sidder danskere i Bangkok i Krung Thep Mahanakhon i Thailand, Reston i Virginia, Bucharest, Burnaby i British Columbia - Canada, London og Israel. I skal være så hjertelig velkomne til at læse med, også uden at jeg ved, hvem I er. Men skulle I få lyst til at kommentere, ville det være mig en glæde.

Da jeg skrev om det for godt ½ år siden, fik jeg de dejligste kommentarer og nye blogvenner i udlandet og dermed indsigt i, hvordan danskere lever i andre lande.

Kan jeg være heldig at få nye nu?

lørdag, marts 01, 2008

Sol og ensomhed på Solkysten

Jeg har tit undret mig over, at så mange ældre vælger at flytte til Solkysten. Ja, der er sikkert både masser af sol, varme, venlige mennesker og smukke omgivelser. Men jeg tænker på, om folk kan trives med at efterlade deres familier og venner i Danmark. Jeg har set en del udsendelser gennem årene på tv - og hørt udsendelser i radioen - om emnet, og jeg har altid været frygtelig nysgerrig efter at vide, hvad grunden er. En del danskere får hudkræft af den stærke sol, som vi nordboere ikke kan tåle. Nogle ender med at sidde uden ægtefælle i et land, hvor de har svært ved at tale sproget.

Men hvad er det så, der er så tiltrækkende - for vi ved jo, at mange ender ensomme og uden mulighed for at flytte tilbage på grund af økonomien.

Kender du forklaringen - eller én af dem?