tirsdag, august 11, 2020

På Frilandmuseet til en walk and talk

Jeg har været en tur på Frilandsmuseet med en god ven. Der kan jeg godt lide at gå og snakke med folk, jeg holder af. Jeg har en forkærlighed for gamle huse fx byhusene i Helsingør og på frilandsmuseerne rundt omkring. Flere af mine venner og veninder bor nær ved, og så det er oplagt at mødes der til en hyggelig walk and talk.

På Frilandsmuseet kan man se høns, geder og får af gamle danske landracer og rødbrogede køer. Jeg så en del små dyrebørn: gedekid, gæslinger og lam - og folk sad rundt omkring på tæpper i græsset og nød deres medbragte mad. Det er dejligt at se, at dette skønne sted bliver brugt! Vi havde madkurv med og spiste vores frokost med udsigt til en smuk gård

Jeg har årskort og kommer på Frilandsmuseet så tit, jeg kan :-)

søndag, august 09, 2020

En god blogven er død

 Det er så trist, når en blogven ikke er her mere. For få dage siden døde Kisser, som jeg har kendt i 11 år. Kisser og jeg har været på mange blogtræf sammen bl.a. på Frilandsmuseet, i Frederiksberg Have, på rundtur i København, i Frederiksborg Slotspark, i Køge miniby og på besøg hos flere bloggere. Kisser var positiv, lattermild og altid glad (ingen kunne grine højere end hun).  Hendes livsfilosofi var, at man skal behandle andre, som man selv ønsker at blive behandlet. Hun elskede hunde og var meget glad for at rejse. I mange år arbejdede vi begge i DR - hun som økonom og jeg som lydtekniker. Jeg kommer til at savne hende ...

Billedet her er fra et hyggeligt blogtræf på Frilandsmuseet i 2012. Mange af dem, der var med, blogger ikke mere.

fredag, august 07, 2020

Lyngen blomstrer

Vi kørte en tur til Rudolph Tegners Statuepark i Dronningmølle. Jeg ville se, om lyngen blomstrer nu og tage nogle billeder. Ja, lyngen blomstrer, og vi blev helt overvældet af det smukke syn. Der var også mange sommerfugle.

Efter en travetur satte vi os ved traktørstedet med vores madpakker og købte kaffe og kage. Der var bl.a. en lækker citronkage. Og rigtig mange gæster. 

Rusland - ja, sådan hedder dette fredede område i Nordsjælland. Det minder lidt om Tibirke Bakker, men helt usædvanligt ligger der en stor betonklods midt i det hele: Rudolph Tegners Museum.   Området var i 15-1600-tallet påvirket af en katastrofal sandflugt, og der hvor flyvesandet dengang lejrede sig, er der i dag et bakket landskab med lyng, enebærkrat og spredte fyrretræer. Rundt omkring i landskabet ved Tegners Museum står 14 af kunstnerens bronzeskulpturer, og der er fri adgang hele året.   

onsdag, august 05, 2020

Blomstereng




Vi bor tæt ved et fredet område, hvor der plejer at gå dyr til at holde selvsåede træer og buske i ave. I øjeblikket er her ingen dyr, men til gengæld er der kommet en meget frodig blomstereng. Det slår synet af afgnavet græs med mange længder, og jeg får lyst til at lave et herbarium, som jeg gjorde i botanik 7. klasse.

Noget af det mest afslappende, jeg ved, er at gå en lang tur og kigge på blomster og insekter. Tankerne får ro, og jeg får dejlig motion :-) Jeg har en skridttæller på min mobiltelefon - det er sjovt at se, hvor langt man går hver dag og sjovt at forsøge at få tallet op.

Sommerfuglene her er lille ildfugl og nældens takvinge - og så er det en fredet nikkende kobjælde og snerle. Til sidst en svirreflue ...





mandag, august 03, 2020

Hortensia med både blå og røde blomster

D a vi fældede et stort træ for 27 år siden, dukkede der en fin og meget lille hortensia frem, som havde stået i skygge - sikkert i mange år. Den havde på mirakuløs vis klaret sig, og jeg har passet godt på den lige siden. Men den tørre og meget varme sommer 2018 havde nær taget livet af den. Nu er den heldigvis ved at komme til sig selv igen. Den har altid haft to farver blomster - både blå og lyserød, og det burde vel ikke kunne lade sig gøre? Farven er jo et udtryk for jordens surhedsgrad. 

Har I andre også hortensiaer med to farver blomster? Og er der nogen, der kan forklare dette mysterium? 
 

søndag, august 02, 2020

Endelig!

Det har ikke været nemt at have engelsk-svensk familie i tiden med coronanedlukning. Vi har været afskåret fra at se hinanden, men nu kunne  vores familie i Skåne endelig komme hertil, og det har vi udnyttet.  De kom til Helsingør og lod bilen stå i Helsingborg. Med tre små børn var der en masse spændende, vi skulle opleve sammen.

Vi var blandt andet inde og se Øresundsakvariet med alle havdyrene fra Øresund - farvestrålende fisk, hajer, rokker, blæksprutter, store hummere og mange andre. Det  kan jeg varmt anbefale alle børnefamilier. Øresundsakvariet er ikke så stort, men der er alligevel meget at kigge på, og børnene var vilde med det store bassin, hvor man må røre ved krabber og søstjerner.   Man kan også se alle dyrene blive fodret. Der måtte på grund af coronaen kun være 50 besøgende på én gang, så vi måtte vente lidt udenfor, inden vi kunne komme ind. Men der var jo så meget at snakke om, siden vi havde været sammen sidst! 

Vi spiste frokost i Værftets madmarked, og vi var ude og se Kronborg  - gik hele vejen rundt om slottet og kiggede over til Sverige, hvor familien kunne se hjem til området ved Mölle og Kullen, som de bor nær ved.  

Hvilken lykke endelig at se de tre små børn på 4, 6 og 8 år igen. Vi ville gerne også have set Søfartsmuseet, men det må blive en anden dag.  

  

torsdag, juli 30, 2020

Tanker om at blogge - og om snegle

Ind imellem får jeg lyst til at opsøge nye blogge og faldt over Aase med bloggen Fredes have. Her var en blog, jeg vil følge, og nu er Aase på min blogliste.  Aase er en have- og blomsteramatør med hang til genbrug og natur. De interesser er vi mange, der deler. Hun har et tankevækkende indlæg på sin blog og skriver blandt andet om, at mange blogge er forsvundet eller er blevet inaktive. 

Mange bloggere er gået over til kun at bruge Instagram og Facebook. Der bliver opslag honoreret med et hurtigt og upersonligt like. Men hvis jeg kunne, ville jeg opfordre flere til at blogge. Det er mere personligt, og man får et ping-pong på en helt anden måde.

Mine to store, flotte roser, en hvid og en lyserød, ser ganske forfærdelige ud på grund af stråleplet i år. Det har jeg aldrig oplevet før. Men denne rose har det godt. Roserne var her, da vi købte vores hus i 1993, og derfor har jeg desværre ingen navne.  

Et andet  problem i år er de helt uhyggeligt mange dræbersnegle. Der er vel ikke andet at gøre end at samle dem ind.  Herunder skulle der så have været et billede af sådan en, men det er ikke nødvendigt, vel?