fredag, juni 29, 2007

Kong Volmers hæk

Jeg har klippet hæk i dag. Tredive meter med håndkraft. Jeg bryder mig hverken særlig meget om hækken eller om at klippe den, men den fulgte med, da vi valgte at slå os ned her, og hvordan slipper man af med en ligusterhæk? Svaret er, at det gør man ikke - man tager det som en mand og får det bedste ud af den.

Egenhændigt klippet hæk

Skal jeg være ærlig, var det ikke planen, at den skulle ende med at bugte sig hid, did, op og ned, men sådan blev det. Jeg ved ikke meget om at klippe hæk, men jeg er fornøjet med resultatet, og det er resten af husstanden også (til dels på grund af magelighed, tror jeg), så hvad kan man forlange mere? En liguster, der viser, at bag den bor sande fribyttere med mod til at gøre op med spidsborgerlige konventioner om stramme, linealklippede hække.

Og dog. Englænderne på herresæderne viser sig at være et hestehoved foran mig, men nu har jeg noget at stræbe efter (gæt, hvem der har fundet billedet!) :

Engelsk hæk

For resten bor der en solsort i min hæk. Den brød sig ikke om lyden af hækkesaks lige over hovedet og skyndte sig at tage flugten. Jeg håber, den forstod, at det ikke var sådan ment, og er på plads igen i morgen.

Nu vil jeg sove. Armene gør det allerede.

mandag, juni 25, 2007

Pyt

Vandpyt på Carl Ståltrådsvej

I dag er min første feriedag, det har regnet, og det gør ikke noget. Regnvejr er langt bedre end sit rygte. Andre steder i verden betragter man regn som en gave fra en venligtsindet guddom eller et symbol på renselse - ikke et irritationsmoment, som man prøver på at ignorere ved at begrave sig i arbejde eller kaste sig over huslige sysler, der alligevel skal fra hånden.

Man kan for eksempel betragte regnvejr som et signal om at sætte farten ned og tænke over tingene. Når himlen bliver mørk, og det begynder at dryppe, pakker blomsterne sammen, og kattene benytter lejligheden til at løbe ind og tage sig en ekstra skraber eller bare vegetere. Hvorfor ikke gøre det samme.

En dag inden døre, hvor det styrter ned udenfor er livgivende. Man kan fylde huset med lys, lyd og hygge og værdsætte, at man har et varmt og tæt hus. Jo mere bekvemt, man indretter sig, jo mere vidunderligt bliver et regnskyl.

Man kan også gøre det stik modsatte. Man kan gå ud og stille sig i regnen og blive gennemblødt. Eller køre en tur i regnvejret. Jeg kørte op til en ven og afleverede den paraply, han glemte hos os sidst.

Hågendrupvej

Lyden af regnen, der trommer på taget eller bilruden kan være den rene terapi. Den kan bruges som en reminder om, at oven over en hvilken som helst sky er himlen altid blå.

Når det så er overstået
Ja, så kan man jo gå en tur og kigge på alt det, der lever af regnen. Jeg har en svaghed for alle de gevækster, der vokser uden tilladelse.

Regnvejrstur

Enhver kan se, at den øverste er en klokkeblomst, den nederste en tidsel, og den næstnederste til højre en vild rose. Men hvad er det blå stavær i midten til venstre (nærbillede næstøverst til højre)? Jeg prøvede at slå den op, men fandt den ikke. Hvad hedder den? Den, der kan fortælle mig det, er min bedste ven!

Hvad det allerøverste, farveløse billede er for noget? Nærlæs overskriften og gæt ...

søndag, juni 24, 2007

Himmel, hav, heks og sankthans

Sankthansaften på Liseleje strand

Vores sankthanstradition går ud på, at refugiets to menneskelige beboere efter middagen tager hinanden i hånden og til fods begiver sig de tre kilometer til Liseleje strand, hvor der er bål, heks, liv og glade dage. Vi har efterhånden gået turen i al slags vejr fra regn og blæst til syndflod og storm. Vi har oplevet, at bålet har været aflyst på grund af uantændelighed som følge af såvel vandmasser som vind af orkanstyrke, og vi har frosset uden at kny. Men stemningen har altid været det hele værd.

I år var vejret venligt, lunt og perfekt til sankthansbål, og vi havde glædet os til at stå og ligne deltagerne på Krøyers Sankt Hansblus på Skagen Strand. Men sådan skulle det ikke være. I eftermiddags havde Monsieur nemlig været på affaldspladsen med alle vores aviser, herunder lokalavisen, der indeholdt det nøjagtige tidspunkt for bålantændelsen. Vi var derfor henvist til at forhandle os frem til et sandsynligt klokkeslæt, og vi landede på klokken 21. Vi ankom punktligt, men desværre på det forkerte tidspunkt, og min tålmodighed rakte ikke til at vente halvanden time på båltale og hekseaffyring. Så vi traskede de tre kilometer tilbage med uforrettet sag, men som det ses i det mindste med dokumentation for, at vi havde været der.

Også en bålløs sankthansaften kan være stemningsfuld.

torsdag, juni 21, 2007

Køkkenvinduesnapshot

Sommeregern
Nuttet, ikke?

onsdag, juni 13, 2007

Flere valmuer ...

På spring!

Jeg bliver vist aldrig færdig med de valmuer. Dem i haven synger på sidste vers, men til gengæld kom jeg forbi en endnu mere imponerede valmuemark end den, jeg forevigede i forrige uge - og med Arresø i baggrunden:

Valmuemark Ølsted

Den samme mark har fanget lokalavisens opmærksomhed, og det viser sig, at det i virkeligheden er en rapsmark. Takket være landmandens manglende sprøjtning står valmuerne nu skulder ved skulder så langt øjet rækker. Næste fase bliver brun - når rapsen er moden og skal høstes. Det må godt vare lidt.

lørdag, juni 09, 2007

Hotel Træskoly

Jeg skal ud til foderbrætterne med frokost til fuglene og stikker lige i Monsieurs træsko, der står uden for hoveddøren. Det går fint med venstre fod, men den højre træsko kan jeg ikke få på. Der sidder noget i vejen, og jeg trækker lynhurtigt foden til mig igen ved tanken om, at det er en blodtørstig dræbersnegl, der ligger på lur ude i træskosnuden. Med galopperende puls tager jeg træskoen op og ryster fremmedelementet ud:

Tudsnelda

Nu bor Tuds-nelda, verdens største af sin art, i en papkasse ved siden af døren – med eget badekar i en minisouffléform.

Tudsnelda i bad

torsdag, juni 07, 2007

Nu blomstrer hylden ...

Hylden på spring
... næsten.

tirsdag, juni 05, 2007

Te på terrassen med Zadie og Jas

En dag i haven

Zadie Smith skriver om en anden slags skønhed end den, jeg har udsigt til, når jeg sidder på min terrasse og læser og drikker te. Jeg har taget mig den frihed at kombinere dem. Foreløbig har jeg kun nået 122 af de 596 sider, men når en forfatter kan skrive ...

»Der er dejligt her,« sagde Howard og undrede sig over det instinkt, der altid fik ham til uopfordret at sige præcis det modsatte af, hvad han mente.
eller:
Claire frembragte den klirrende lyd af latter. Det var ikke første gang, at Kiki bemærkede den kompromisløse intelligens i hendes øjne, hvordan de aldrig gav sig hen i latterens naturlige udløsning.
eller:
Jerome havde sluttet sig til dem i al sin dystre jeromitet.
... har man meget at glæde sig til.

På den måde gik forårets sidste bonusfridag, grundlovsdag. Med en velskrevet og -oversat bog, en kop te, entomologisk aktivitet i akelejerne og en gammel, trofast hankat vimsende om benene i solskinnet. Det burde være en grundlovssikret rettighed for alle.

søndag, juni 03, 2007

Jagtnyt

Sofus på jagt

Det lader til, at Sofus i al ubemærkethed har indløst jagttegn – i hvert fald præsenterede han ikke mindre end to fjerede trofæer for mig på stuegulvet i går, som min anstændighed forbyder mig at videreformidle fotografisk.

Myre med bytte

Til gengæld udspandt der sig på havefliserne her til formiddag et ret beset betydelig større drama, som jeg undres mere end jeg væmmes over. En myre var gået i gang med at forberede en grisefest for sine nærmeste venner og slægtninge.

lørdag, juni 02, 2007