søndag, august 24, 2014

En søndag på Louisiana


En del af min søndag er blevet tilbragt på kunstmuseet Louisiana, som ligger ned til søen her. Der er litteraturfestival i disse dage og en ny udstilling med Olafur Eliasson. Hans kunstværk Riverbed har været vist i aviserne, og det ville jeg gerne opleve i virkeligheden. Det er et stenlandskab lavet specielt til udstillingen på Louisiana, og jeg har aldrig set noget lignende - en udfordring af ens forventninger befriet for information og mening. Men der vises også en stor samling af hans fascinerende, geometriske modeller.

Louisiana er det foretrukne museum i Danmark, kan man i dag læse i Politiken, og sidste år havde museet 600.000 besøgende.




Regnen piskede ned, da vi skulle hjem :-)