lørdag, oktober 11, 2014

Med Bella i Zoo


Bella og jeg har været i Zoologisk Have. Vi fik set søløverne og kamelerne blev fodret – det var nu sjovest med søløverne, som bliver trænet i alskens kunster som fx at gribe en bold med snuden og balancere med den, mens de går og svømmer. Jeg ville ønske, jeg havde fået nogle billeder af det, men der var så mange mennesker, at det var svært at fotografere. De lærer at give ’pote’ og at stå på forlapperne med hele bagkroppen i vejret. Hver gang bliver de belønnet med en fisk. Det var kostelig underholdning! Vi så også en ugle blive trænet, og Tropezoo var et stort hit - der er blandt andet de mest utrolige sommerfugle, giftige frøer, fugleedderkopper, slanger og krokodiller :-)

Der foregår mange spændende ting i Zoo her i efterårsferien.