mandag, januar 19, 2015

Fuglesang og forår på vej


Hele dagen har jeg hørt fugle synge – det må være et tegn på, at foråret er på vej. Jeg mener, det er mejsefuglene, der synger allerede i januar, men ret mig, hvis jeg tager fejl. Billedet her er en blåmejse, der sidder på en af mine små kurve, der hænger uden for køkkenvinduet.

DMI skriver, at nu er halvdelen af kalendervinteren passeret. Kun mellem jul og nytår har den hidtil budt på traditionelt vintervejr. Ifølge både kalenderen og den almindelige opfattelse begynder vinteren den 1. december og slutter igen ved udgangen af februar.