søndag, februar 01, 2015

Has på min dårlige samvittighed


Dagen er tiltaget med 1 time og 39 minutter - det er virkelig noget, man kan mærke! Og nu er vi gået ind i den sidste vintermåned.

Jeg abonnerer på Samvirkes nyhedsbrev, og for et stykke tid siden læste jeg, at man kan klare motionen på bare 7 minutter. Det lyder jo næsten for godt til at være sandt, men et forskningsprojekt publiceret i American College of Sports Medicin fortæller, at det giver store helbredsmæssige gevinster med High Intensity Circuit Training. Øvelserne er vist med tegninger i nyhedsbrevet – jeg synes dog det er nemmere at gå til, når man ser en video med et rigtigt menneske. Hver af de 12 øvelser laves i 30 sekunder, og mellem hver øvelse holder man 10 sekunders pause. Det er vigtigt, at man presser sig selv meget, hvis den kortvarige motion skal have optimal effekt.

Jeg er hooked - det er virkelig motion, der giver sved på panden :-)

Videoen begynder med en reklame, som man kan springe over efter få sekunder.