lørdag, februar 10, 2007

Til ubehagelig overvejelse

Nogen har stukket mig et link til en artikel fra Der Spiegel, som jeg ellers aldrig ville have læst. Den handler om bagsiden af Kinas imponerende hurtige industrialisering. Et par uappetitlige kendsgerninger:

  • Kina er hjemland for 16 af verdens 20 mest forurenede byer.


  • Landets fabrikker og kraftværker udsender mere kuldioxid end alle europæiske lande tilsammen.


  • Inden for en kort årrække vil Kina overhale USA og blive verdens største kuldioxidproducent.


  • Kina bruger mere kul end USA, Europa og Japan tilsammen.


  • Hver syvende dag bliver der åbnet et nyt, kulfyret kraftværk i Kina.


  • Man regner med, at der dør mere end 400.000 kinesere hvert år på grund af forurening.
Jeg har et kamera, som jeg er meget glad for. Det er et anerkendt japansk mærke, men selve apparatet er fremstillet i Kina. Det har aldrig generet mig. Ikke før nu.