torsdag, oktober 15, 2009

Slowmotion

Efterårsfarver
Uh, det var altså godt at have Monsieur hjemme igen i går. Selv om tingene ikke foregår i det hurtigste tempo, kan man jo sagtens hygge sig. Man kan endda hygge sig gevaldig ved hver sin computer - bare den anden er i nærheden. Og vi spiste god mad, der gav hospitalskøkkenet baghjul: Kylling i kokosmælk og grøn karrypasta med stegte ris og masser af grøntsager plus frisk ananas.

Uden for lå hele eftermiddagen to af rådyrungerne og hvilede sig. Den ene lå rullet sammen som en kat, mens den anden holdt vagt og kiggede rundt - tre meter fra køkkenvinduet. De har fået en tykkere gråbrun vinterpels, der virker som kamuflage, så man næsten ikke ser dem ligge mellem grene og fyrrenåle - men ørerne roterer. Netop fordi de er svære at se, giver et billede ikke nogen mening, så her er i stedet et billede af efteråret :-)

Update kl. 20.10
Hvis nogen af jer har lyst til at se den lille video på 1 minut med vores rådyr fra i sommer, ligger den her.