I dag for 24 år siden trådte Monsieur og jeg ind i Virum Kirke og blev viet af Johannes Møllehave. Det var en god oplevelse, og vi havde i fællesskab bestemt, at det skulle være netop ham, der viede os.
For et års tid siden læste jeg om 'LivsCeremonier', der tilbyder ceremonier ved bl.a. navngivning, vielser og begravelser. LivsCeremonier består bl.a. af en tidligere præst, og Jyllandsposten har bragt et par tankevækkende artikler - her er et citat:
"Det moderne menneskes grænseløse frihed øger behovet for ceremonier, for de giver fællesskab og et bud på en mening med livet", siger sociolog Emilia van Hauen i en anden artikel til Jyllandsposten. "Vi kan klone et får, vi Facebook'er med alverden, genmodificere korn og henter verden ind i stuen med en computer. Men død, ensomhed, ulykkelig kærlighed og angst står vi lige så magtesløse overfor som i tidernes morgen".
Betyder ceremonier noget for dig?
mandag, april 12, 2010
Behovet for ceremonier
Abonner på: