mandag, maj 14, 2012

Husets chili con carne


Vi har en middagsret, som vi vender tilbage til med jævne mellemrum. Når der er lavet en grydefuld chili con carne, bliver der til tre middage, og det er rart at have lidt nemme retter i fryseren.

½ kg hakket oksekød, 1 dåse kidneybønner i chilisauce, 1 stort grofthakket løg, 1 rød peberfrugt skåret i tern, 2 stængler bladselleri i skiver, 4 røde chilier, 1 dåse flåede tomater, 2 spsk tomatpuré, 1 spsk tomatketchup, 2-3 fed hvidløg, 1 spsk sukker og olie til stegning

Sauter løgene, tilsæt oksekødet og brun det godt, så alt kødet får farve. Tilsæt grøntsager og krydderier og lad det simre i 5-10 minutter. Tilsæt tomatpuré, tomatketchup, sukker og flåede tomater. Lad retten koge ½ time og smag til med salt og peber.

Vi spiser brune parboiled ris og blandet salat til.