torsdag, juni 07, 2012

På hårdt arbejde i Atterup :-)


Tirsdag aften var vi i Odsherred. "Kom og spis dine lokale fødevarer på en helt ny restaurant, som kun eksisterer denne ene aften - det der også ude i verden kaldes en pop-up restaurant".

Sådan lød invitationen fra Slow Food Odsherred og Æbleværkstedet Nonnetit til en aften i Æbleværkstedets lokaler i Atterup. Efter en magisk velkomstdrink i det fri ved smukke shelters og med udsigt over Issefjorden fik vi tre retter mad, varmrøget laksemousse med hvide asparges (Søren Wiuffs, som man ellers skal til Noma for at spise), langtidsstegt får fra Grevinge, nyopgravede kartofler, ærter og spinat. Til dessert en rabarberlækkerbidsken med nødder og chokolade.

På hjemvejen langs fjorden så vi solen gå ned og farve himlen rød.







Flere himmelske billeder hos Petunia.