torsdag, juni 13, 2013

Alting har sin tid


Regnen siler ned, og det er lige vejr til at sidde og tænke. Det er som om, blogdøden hærger - et stort antal af mine blogvenner skriver ikke blog mere, og det er trist, for man kommer til at kende hinanden vældig godt. De store, hyggelige blogtræf er der heller ikke stemning for længere. Jeg mindes et helt forrygende blogtræf på vinbaren Bibendum i Nansensgade, hvor vi var 25 bloggere, der mødtes. Nu har jeg opgivet at holde blogtræf for andre end en lille gruppe, som nærmest er blevet mine venner. I dag har bloggen fået en anden mission, at dele lidt af det, der forhåbentlig kan have almen interesse, og at vise nogle af mine billeder - at fotografere er jo min store hobby. Mange bloggere er gået over til Facebook, selv om det ene ikke udelukker hinanden.

Hvad gør du dig af tanker om det at blogge? Om at blive ved eller at bruge nogle af de andre sociale medier som Pinterest, Google+ og Facebook?