fredag, november 29, 2013

Fristende julemarked og mandelpostej


I morgen har jeg tænkt mig at tage på økologisk julemarked hos Camilla Plum på Fuglebjerggaard. På hjemmesiden kan jeg se, at træladen er pyntet op, og i traktørstedet er der krydderiværksted, bageriet kører på fulde omdrejninger, gårdbutikken er fyldt med julepynt, chokolade og specialiteter, der er gratis rundvisninger hos dyrene kl. 12.00, og Camilla binder den fineste adventskrans kl. 13.00.

Jeg krydser fingre for godt vejr til at tage billeder ...

Aftensmaden i dag er mandelpostej efter opskrift fra Kirsten Skaarups dejlige blog, Kødfri fredag. Og den var et hit!