lørdag, marts 29, 2014

Forårsglæder


Vejret har været fortryllende smukt lige siden i morges. Her ved middagstid kan man være i haven uden overtøj, og kattene nyder det lige så meget som mig. Jeg har luget mælkebøtter, pudset vinduer, og læst aviserne i en liggestol i solen. Mine snerler er blevet pottet om og har fået en lang pind at kravle op ad - og en buket violer står nu i køkkenvinduet og dufter dejligt ...