Jeg bliver jævnligt glædeligt overrasket over at se, at folk højt oppe i 80’erne er begyndt at bruge Facebook som fx flere i min familie. Hvis man har venner i udlandet eller bare gerne vil følge lidt med i, hvad de yngre oplever, er det ret smart. Jeg ville ønske, at alle ældre tog mod den gave, det er at kommunikere via computer.
Jeg er familiemenneske om en hals og kan næsten ikke få nok, selv om jeg også har et stort behov for at være alene. Jeg holder af at vide, hvor hele min brogede familie er i verden, hvad enten det er på de syv have, i fremmede lande eller her i Danmark. I øjeblikket er min svigerinde på rundrejse i Australien, og min fætter er netop kommet hjem fra Indien, og det har været spændende at følge med i deres oplevelser.
Billedet her er fra den tid, hvor min families ældste blev født - der er sandelig sket noget i de mellemliggende år ...
søndag, marts 02, 2014
Glæden ved Facebook
Abonner på: