En rejse på flere plan

En bog skal helst gøre mig klogere på verden, vi lever i - ud over at være godt skrevet. Begge dele har jeg fået opfyldt ved at læse Per J. Anderssons 'New Delhi–Borås', der handler om to unge, hvis veje krydser hinanden, en ung indisk mand og ung en svensk kvinde. Jeg har forsømt alt under læsningen, fordi jeg ikke kunne løsrive mig. Det er en dokumentarisk bog, og de to kommer i aften på min yndlingsbogcafé, Tranquebar, og fortæller.

Pikej bliver født som kasteløs i det østlige Indien. Kort efter hans fødsel forudsiger en astrolog, at han vil blive gift med en musikalsk pige født i tyrens tegn og fra et fremmed land. Profetien følger ham gennem livet, men sult, fattigdom og modgang får ham ind imellem til at tvivle på, at profetien går i opfyldelse. Pikej har evner for at tegne og kommer på en kunstskole i New Delhi. Han lever af at tegne turisterne på byens torv. Da han en aften står ved sit staffeli, kommer en ung, blond kvinde hen til ham - Lotta fra Borås. De bliver kærester, men chancen for at de to elskende får hinanden at se igen, når Lotta er rejst hjem, er minimal. En dag i begyndelsen af 1977 køber Pikej en brugt cykel. Fem måneder senere når han frem til Borås i Sverige efter en cykeltur gennem Indien, Pakistan, Iran, Afghanistan og Tyrkiet. Fra Istanbul er han så heldig at få togbilletter betalt.

Lotta og Pikej er stadig sammen, og de har fået to børn, som nu er voksne. Det er en betagende kærlighedshistorie, men det er nok så meget indtrykkene af det fascinerende og ubegribelige land, Indien, jeg sidder tilbage med. At høre om det indiske kastesamfund er rystende! Præsterne kastede fx sten efter Pikej, hvis han nærmede sig templet. Han måtte heller ikke sidde sammen med de andre børn i klasselokalet, men skulle sidde udenfor på verandaen. Kastesystemet er en rød tråd gennem hele bogen, og forfatteren Per J. Andersson skriver medrivende.

Pikej har en hjemmeside her.