I går var jeg på Christiansborg Slot og så de meget berømte gobeliner af Bjørn Nørgaard, som dronning Margrethe fik for nogle år siden - en gave fra en række danske erhvervsvirksomheder og private fonde. Det var en enestående smuk oplevelse. Billederne er fyldt med detaljer og viser vores historie gennem de sidste 1000 år. Jeg og min kusine Susanne var med en meget vidende guide, der kunne sin Danmarkshistorie på fingrene. 60 vævere har vævet på billederne i 9 år, og det tog en væver et år at væve bare én kvadratmeter.
Bagefter gik jeg en tur i Botanisk Have i det smukke solskin. Jeg holder meget af haven på alle årstider.
Jeg er ved at læse Håkan Nessers nye spændingsroman 'Levende og døde i Winsford' - den er utrolig spændende og velskrevet!
Her er et lille udsnit af en af gobelinerne - og en anden af dem næsten i sin helhed.
fredag, september 05, 2014
Botanisk Have, gobeliner og en ny bog
Abonner på: