Som jeg har skrevet før, banker mit hjerte for økologien. Her til aften var jeg til en event i det bæredygtige drivhus, Dome of Visions, der ligger ved Den sorte Diamant. Økologisk Landsforening havde inviteret til en spændende aften, hvor kokken Brian Mondrup serverede smagsprøver, vi hørte om livet som økologisk landmand, og smagsnørden Lisbeth Ankersen satte ord på smagsuniverset. Det var også en oplevelse i sig selv at være i det smukke rum med udsigt over havnen.
For mig er dyrevelfærd vigtig. Økologiske køer er på græs fra april til november, og det er jo klart, at det giver gladere køer og flere smagsnuancer i deres mælk. Langt de fleste køer i Danmark kommer aldrig uden for en stald. Her kan du læse de 10 grunde til at vælge økologi!
Hver tredje liter mælk, der sælges i de danske butikker, er økologisk. Det tal vil jeg gerne have til at stige - fordi det er med til at gøre en forskel for dyr, mennesker og jorden.
tirsdag, september 02, 2014
Event om økologi
Abonner på: