søndag, maj 05, 2019

To vandreture og en anbefaling

For et par dage siden gik vi tur gennem Melby Overdrev, som er fredet. Det er den største hede på Sjælland og med sjældne fugle, insekter og planter som fx nikkende kobjælde - en sjælden og truet art. Dem er der mange af lige nu, og det har jeg aldrig oplevet før.

I øjeblikket vælter ukrudtet op i min have: Mælkebøtter, brændenælder og skvalderkål. Man en del ukrudt kan jo spises. Det indeholder en masse vitaminer og mineraler, bl.a. kalk, magnesium og K2-vitamin. Men kan lave en pesto eller bruge ukrudtet i en tærte. Jeg abonnerer på Anette Harbech Olesens nyhedsbrev, og hun har denne opskrift på pesto med vilde urter. Sund mad er Anette Harbech Olesens hjertesag, og hun skriver, at sund mad har afgørende betydning for vores helbred og velvære. I mere end 18 år har hun blogget om mad og sundhed på MadforLivet.com, hvor man kan få inspiration til et sundere liv gennem spændende opskrifter og artikler, helt gratis. Jeg er en stor fan.

Måske er der andre end mig, der også fristes af en guidet tur i den offentlige del af Fredensborg Slotshave en søndag i maj (05. maj, 12. maj, 19. maj og 26. maj - klokken 13). Undervejs fortæller guiden om havens historie fra barok lysthave med ænder, ottekantede lysthuse og hjorte til pragtanlæg med sublime haverum og monumentale skulpturer.