lørdag, juni 24, 2006

Lørdagsindkøb

Noget tyder på, at vi for alvor er ved at nærme os pensionsalderen, Monsieur og jeg: i dag købte vi ind sammen!

Ved kassen kører kassedamen/pigen vores bakke med økologiske, men ellers ganske almindelige røde, danske tomater gennem laserkanonen. Hun tøver et øjeblik, så løfter hun hovedet, ser bebrejdende på os, og følgende replikskifte finder sted:

Kassedame: - Der står at varen ikke eksisterer!

Monsieur: - Så må det være et fatamorgana.

Kassedame: - Et hvaddd?

Vi er ved at blive gamle.