Endelig har jeg fundet en frisør, jeg er tilfreds med. I mange år ledte jeg efter 'den rigtige', og en gang lykkedes det, men pludselig sagde hun op, og jeg kunne ikke få at vide, hvor hun var blevet af. Jeg har også haft en udmærket frisør, der bare ikke tog det så nøje med, hvor længe kunderne skulle vente. Og min værste oplevelse var, da jeg skulle konfirmeres og blev klippet så grimt, at jeg var grædefærdig - mit pandehår var barberet ned til en længde af 2 centimeter.
Jeg har langt hår, men det skal alligevel klippes jævnligt, fordi enderne bliver kedelige at se på. Frisøren er nu mig selv, og jeg tager ganske enkelt og samler håret og holder det lodret op lige så langt, jeg kan nå, og klipper vandret af. På den måde bliver det en let etageklipning. Pandehåret får en tur ad to omgange, først det inderste lag, som jeg klipper takker op i, og så det yderste lag.
Går du til frisør, eller klipper du dit hår selv? Og er du glad for din frisør?
mandag, januar 12, 2009
Den bedste frisør
Abonner på: