Hjælp, hvor er mit køkkenbord

Lige nu kunne jeg godt bruge en hvid tornado til at skaffe mig mit køkkenbord igen. Der er ikke en eneste kvadratcentimer, hvor jeg kan lave morgenmad. Glas, tallerkner og kopper står i stabler – gudskelov er det hele skyllet af.

Men det er nu med glæde, jeg tænker tilbage på min dag i går med gæster, snak, grin, tilbageblik og god musik.

Jeg begriber overhovedet ikke, hvordan man tidligere klarede sig med mindre end en weekend fri. Og jeg har også fri om onsdagen. Måske bliver man bare langsommere med alderen? Min morfar har fortalt om, at omkring 1910 havde man kun fri i nogle få timer søndag eftermiddag! Og her sidder jeg, luksusmenneske, og føler, at tre fridage om ugen er alt for lidt. Men dengang havde man jo ikke 10 timers transport til jobbet og skulle passe telefon, mail, bil og Facebook ...