tirsdag, marts 16, 2010

En sand øjenfryd


Køber vi bøger efter omslaget? Det er i hvert fald ingen skade til, hvis et omslag er en øjenfryd som dette. Det er enkelt, farverne er smagfulde, og selv ryggen er smuk og lavet i gammel stil med ornamenter. Tager man smudsomslaget af, er bogen sort med præget guldtryk, næsten som dengang det var normen.

Leonora Christina Skovs nye roman udkommer i næste uge, og grafikeren er Anne Kragelund. Hun må kunne sælge sand i Sahara! Jeg har endnu ikke læst romanen, men den lyder meget spændende at dømme efter pressemeddelsen. En gotisk roman om bedrag, selvmord, galskab og forbudt kærlighed - en slægtsfortælling i et æskesystem af historier.