Ind imellem gør det ondt at rydde op i sine forældres efterladte ting, at finde kagedåser med fugle, et fingerbøl som ens mor har brugt, og poesibøger - og at se høstanemonerne stå uden for huset med store hvide totter som tegn på, at nu begynder en ny generation. Det gav pludselig en helt anden betydning, at frøstandene popper op i øjeblikket. Og så er det, man skal huske at glæde sige over de levende i familien og ikke hænge fast ved dem, der er væk.
Det er sgu svært ...
Som Piet Hein skrev:
Vinter, sommer,
høst og vår -
hvad der kommer,
husk, det går.
torsdag, marts 18, 2010
Når det gør ondt ...
Abonner på:
