onsdag, december 08, 2010

Øretævernes holdeplads

Der er visse ord og udtryk, der simpelthen får mig til til at hoppe i stolen, når jeg hører dem - som regel i radio eller på tv. Nu gør det ikke sagen bedre, at Monsieur er mindst lige så sensibel over for floskler og klicheer, så vi kommer meget nemt til at overbyde hinanden i enighed om, hvilke ord og udtryk der burde dø på stedet.

Min Top 8 ser sådan ud:

et slag på tasken
i kroner og ører
øvelsen går ud på
forandringsparathed
sove i timen
øretævernes holdeplads
begrave stridsøksen
fucking

Hvad er dine hadeord?