Du er ikke alene

I lørdags hørte jeg om Chris MacDonalds nye bog ’Du er ikke alene’ for første gang og lånte den. Nu har jeg læst de første 100 sider, og den er rørende og gribende - og amerikansk, men det gør jo ikke noget. Amerikanere er ikke nærige med at sætte ord på følelser. Tænk at have haft sådan et forhold til sin far og at kunne sætte ord på, som Chris McDonald kan.

’Du er ikke alene’ handler om faderens kræftsygdom og er skrevet, så man næsten ikke kan lægge den fra sig. Bogen fortæller om deres sidste år sammen – det sværeste år i Chris MacDonalds liv. Den giver ærlige tilbageblik på barndommens frygt og mobning i skolen. På ungdommens vilde år og problemer med alkohol, som både far og søn sloges med. Og på voksenlivets rejse til Danmark og turen tværs over Amerika på cykel. Rå historier om frygt og sorg, og afsked og død.