søndag, januar 15, 2012

I kø til kunst


Sådan så himlen ud ved 16.30-tiden. Jeg har været på Den hirschsprungske Samling og set udstillingen med 140 af Krøyers malerier – den største i nyere tid. Udstillingen er utrolig smuk og ja, man må gerne fotografere på museet! Men først måtte jeg stå i kø for overhovedet at komme ind.


Da jeg læste Balladen om Marie, fik jeg vækket min interesse for P.S. Krøyers smukke malerier. Hans kunst ses normalt i sammenhæng med skagensmalerne, men Krøyer var også kosmopolit og en del af den europæiske avantgarde. Billederne er hentet hjem fra udenlandske museer og private samlere i Frankrig, Tyskland, USA og de nordiske lande. Fra 4/5 til 2/9 kan udstillingen ses på Skagens Museum. Billedet herunder er et selvportræt fra 1909:



Krøyers smukke hustru Marie var et af hans yndlingsmotiver:


Udstillingen viser billeder fra rejseårene 1877-81, Skagen i 1880’erne, portrætter, bryllupsrejsen 1889-90, Skagen i 1890’erne, ude & hjemme 1900-1909 og salonkunst.