Pyha, sikke en lettelse

Da jeg gik tur i går, var der en underlig mandsling, der fulgte efter mig. Hver gang jeg gik ad en ny vej, gjorde han det samme - også da vi kom ud på markvejene. Jeg nåede at tænke mange tanker om, hvordan jeg skulle løbe fra ham, eller om jeg havde noget i lommerne til at forsvare mig med. Men da jeg som en prøve på, om jeg blev forfulgt, gik op på en af gravhøjene, fortsatte han ad markvejen, og jeg var lettet. Her er jo mildest talt meget øde …

Spættemor fornøjede sig uden for mit køkkenvindue :-)