En måge må, som vi jo ved, fange maden selv, men Sofus er så glad for mad, at vi har spurgt dyrlægen om et godt råd. Hun sagde: 'Prøv at lægge lidt af hans mad i denne labyrint og lad ham bruge tid på at fiske hver foderkugle op én ad gangen'. Og det virker! Nu bruger han lang tid på at spise i stedet for at sluge maden på et splitsekund. Labyrinten er egentlig til hunde, men det ved Sofus ikke :-)
Og se hvad jeg fangede inde i ovnen: En porre-rucolatærte, som Monsieur har lavet!
Man laver en tærtebund og bager, som man plejer. Man får bunden sprød ved først at bage den i 10 min ved 210 grader med et stykke bagepapir over (efter at have perforeret bunden med en gaffel), så skrues ned til 180 grader, og bunden bages videre i 5 minutter uden bagepapiret over.
2 store porrer i skiver og 2 pressede hvidløgsfed sauteres på en pande, og når porrerne er møre, sauteres 100 g rucola med i 1 minut. Grøntsagerne lægges på den forbagte tærtebund, og en æggestand af 1½ dl mælk, 1 dl piskefløde, salt, peber og 2 æg hældes over. Tærten bages nu i 50 minutter ved 180 grader. Pynt med parmesan i meget tynde skiver og friske basilikumblade. Server en ordentlig gang blandet salat til.
lørdag, januar 26, 2013
At fange maden selv :-)
Abonner på: