onsdag, januar 09, 2013

Overraskelser da jeg kom hjem


Mens jeg var væk i nogle timer, havde Monsieur bagt brownies og lavet fyldte peberfrugter. Det er dejligt med en mand, der kan lide at lave mad :-)


Fyldte peberfrugter:

2-3 skiver surdejshvedebrød

Fintrevet skal af en citron

150 g parmesan, som rives fint

6-7 fed hvidløg

2 rødløg

Ca. 75 g mandler
Olivenolie

Et lille bundt bredbladet persille

4 røde peberfrugter

Ca. 200 g blomme/cherrytomater


Skær toppen af peberfrugterne og fjern indmaden (gem toppen til låg). Lav fyld til peberfrugter i en foodprocessor/blender: rødløg, 4 fed hvidløg, mandler, brød, persille og citron køres sammen. Fjern indmaden fra tomater og blend dem med, tilsæt parmesan (gem lidt til at gratinere med), og smag til med salt og peber. Fyld peberfrugterne, læg dem i et fad, drys parmesan på og bag "låget" med ved siden af, så osten bliver gratineret. Bag dem ved 180 grader i 25-30 min.