Knud Rasmussen er kendt for sine mange ekspeditioner til Grønland og for sit forfatterskab. Nu er hans hus i Hundested åbent igen efter branden og istandsættelsen, og museet er blevet utrolig flot - alt er nymalet i de oprindelige farver. Huset ligger i et storslået landskab med udsigt ud over Kattegat fra 35 meters højde, og man kan man se helt til Rørvig og Hesselø. Det er en udflugt værd og gå så en tur fx til Kikhavn. Jeg synes, det er spændende at se hans personlige ejendele som skrivemaskine, bøger, malerier og håndtag af form som en sæl o.s.v. Huset stod opført i 1917, mens Knud Rasmussen var på sin 2. Thule-ekspedition, og det er bygget i engelsk cottage-stil og med valmet stråtag. Knud Rasmussen blev født i Jacobshavn i 1879, og de første 12 år boede han på Grønland, hvor han lærte at styre hunde og slæde. Når man besøger museet kan man på plancher læse om hans spændende liv. Der er åbent fra påske til og med efterårsferien i uge 42 hver dag fra 11 til 16 bortset fra mandage.
fredag, marts 29, 2013
Polarforskeren Knud Rasmussens hus
Abonner på: