søndag, november 02, 2014

Samler på solnedgange og læseoplevelser


Jeg samler på dejlige solnedgange – det er ikke så tit jeg har muligheden for at fotografere en, men det sker vel et par gange om året, og de bedste bliver gemt i mit arkiv. Jeg savner den sjove blogleg, 'Himmelsk', som norske Petunia stod for.

Jeg er stadig ved at læse Ken Folletts nye roman, som er det afsluttende bind i trilogien om det 20. århundrede. Den hedder 'På kanten af evigheden', og det er forrygende historieundervisning. Rigtig god søndag! Her går det heldigvis meget bedre med patienten.