Alt hvad hjertet begærer

Der var fristende pyntet op med alt det smukke, man kan forestille sig op til jul. Blomstrende alpevioler, nisser, rødternede duge, fyrregrene, rensdyr, kastanjer osv. Hvis du bor i Nordsjælland, vil jeg anbefale en tur til Tibirke og et kig hos Præstebakkegård. Og hvis du hører til fodfolket, så gå en tur i Tibirke Bakker ved samme lejlighed (men kun på de afmærkede stier). Ud over pynt, tæpper, puder, nips og planter har Præstebakkegård modetøj blandt andet fra Rosemunde. Der var meget jeg fik lyst til at købe, men jeg må nok have Monsieur med, så vi er enige om, hvordan vores lille hus skal se ud - der er jo heldigvis god tid til jul :-)

Traveturen - og på juleudstilling i dag

Det var som om, det ikke blev rigtig lyst i går, og der lå en let dis overalt. Når vi har gæster, går vi som regel altid en lang tur med dem - konceptet ’walk and talk’ passer så godt til mit gemyt.


Når man har travet en lang tur, har man genvundet appetitten og kan tage hjem og fortsætte, hvor man slap - det blev efterårsmad: Bøf stroganoff og som dessert æblekage lavet i ovnen med mørdej, nødder og kanel.

I dag begynder julemarkedet på Præstebakkegaard i Tibirke, og det må jeg hen og se …

Krudt og ukrudt

Så er det nu, vi kan drysse frø ud i haven - blomster og stauder sætter masser af frø.


Jeg holder meget af visne frøstande og –kapsler og også af naturens vilde planter. Faktisk meget mere end af alt det, man normalt dyrker i en have. En lille vild stedmoderblomst, en hyld eller en lancetbladet vejbred er noget af det smukkeste i mine øjne.

I dag får vi frokostgæster, så det bliver ikke ret meget, jeg når at kigge rundt i blogland. Men jeg håber vores lange travetur i eftermiddag kaster et par gode billeder af sig :-)

Fest i gaden

Denne skønne cykelkurv så jeg, sidst jeg var i København. Hvem siger egentlig også, at de skal være så kedelige?


En cykeltaxi er nu også et festligt syn i gadebilledet ...

Kattehale

Kattehale er ikke kun en del af en kat, men også et område i Allerød. Forleden dag gik vi den dejligste tur med min veninde Inge og så hvide køer, frøer, skrubtudser og fugle. Selv om jeg har boet i Allerød, havde jeg aldrig gået i dette område, men nu havde jeg egen naturvejleder med. Efter en lækker frokost gik vi over græsenge og overdrev, langs søer og i områder med Dyrehave-præg. Smukt og stille var her, og mens den silende regn blev afløst af sol, fik vi alle nuancerne frem i landskabet. Fuglefaunaen består af nattergal, spætmejse, træløber, stor flagspætte, halemejse, broget fluesnapper, musvåge, spurvehøg, tårnfalk, duehøg og hvepsevåge. Her er snoge og hugorme, og mosen er i øvrigt fredet. Da vi havde vandret et par timer, fandt vi byens bedste bager og kørte hjem til Inge og drak the.

Annisette i ørerne

Jeg tror, der må være mange andre end mig, der har fulgt Savage Rose og holder af Annisettes smukke stemme. Nu har jeg netop hørt et interview med hende fra udsendelsen Besøgstid, som jeg lagde over på min iPod og lyttede til, mens jeg gjorde rent - men udsendelsen kan også høres på computeren. Hør den, hør den!

Fra hjemmesiden: ’Hun var bare 7 år, da hun første gang stod og sang på en scene - og det har hun så gjort lige siden. Til gengæld har scenerne været næsten så forskellige, som tænkes kan, for Annisette Koppel' ... 'Men nu bliver scenen hendes eget hjem i kolonihaven i Sydhavnen, når Besøgstid kommer forbi og taler med en af dansk musiks allerstørste stemmer’.

Den farlige færgemand

Ja, sådan hedder en butik på Hundested havn, hvor kan man købe de yndigste smykker af rav og mange andre sjove ting. Bag 'Den farlige færgemand' står en styrmand, en fisker og en kombardomand ifølge visitkortet, der ligger i butikken, hvor der hænger tørfisk under loftet. Styrmanden, som selv laver smykkerne, får det meste af sit rav fra Blåvand, men der er masser af rav at finde ved Hundested, fortæller han. Blandt andet på en ravmark!

Vi kørte via Sølager og Lynæs til Hundested og oplevede små veje og ældgamle huse, vi aldrig har set før. Alt efter vejret og tiden på dagen skifter lyset over markerne og vandet, så man knapt tror sine egne øjne.

Hundested har i de senere år fået en hel kunstnerkoloni med gallerier, glaspusteri og kunsthåndværkere. 'Den farlige Færgemand' har åbent på Nordre Beddingsvej 39 fra april til og med oktober: lørdage, søndage og helligdage 11 til 16.

Søndag med kunst og besøg på thesalon

Søndag er entreen gratis, og da det både var efterårsferie og søndag - og Tivoli havde åbent - var der stuvende fuldt på Guaguin-udstillingen på Glyptoteket. Det tog unægtelig lidt af fornøjelsen, selv om både udstillingen og Glyptoteket bestemt er et besøg værd!


Udsigten fra tagterrassen er imponerende smuk ud over byens tage!


Da vi havde set os mætte, gik vi over i Viktoriagade til Tante T, der er en trendy thesalon med salg af alskens skønne ting, der har med the at gøre – thepotter, krus, theer og you name it. Der fik vi 'Tantens kagebord': thebolle med smør, marmelade og lemon curd, småkager, og et udvalg af forskellige kager, som tanterne bestemmer. Det kunne tilfredsstille selv den mest kagehungrende. Tanterne bager selv alt deres brød og kage hver dag, og det var en oplevelse at se en thesalon, hvor ikke to stole er ens, og alt ser ud til at være købt på et loppemarked.

Evigt liv?

En af mine venner er på Facebook. Ja, det er der selvfølgelig så mange, der er - men der er bare det ved det, at han døde i marts. For et øjeblik siden sendte jeg min ven en tanke og kiggede på hans profil, hvor jeg undrende så, at folk sætter opslag på hans væg, som om de ikke ved, at han er død. Fx er der to, der skriver: ’Jeg vil gerne have dig til at blive en del af mit faglige netværk på Facebook …’

Det er så surrealistisk, at de, der ikke ved, han ikke er her mere, skriver til ham. Og her er jeg i tvivl: Bør vi være på Facebook efter vores død?

Gauguin og Tahiti

Vi er begge meget glade for Gauguins malerier fra Tahiti, og nu har Glyptoteket en udstilling med 50 af hans billeder, som vi vil se her i weekenden. Udstillingen hedder ’Gauguin og Polynesien – et flygtigt paradis’, og mange af billederne udstilles for første gang i Danmark. Desuden kan man se kultstatuer, våben, smykker (bl.a. af hår og menneskeknogler) og tatoveringer, som har inspireret Gauguin. Jeg havde håbet på at besøge Mette Blomsterbergs Café Glyptoteket, men hun er flyttet til Grønnegade, kan jeg se på nettet.

Billedet her hang i vores stue i en del år.

Vinterbadere og ådselædere

Det flotte solskin trak os til stranden for at gå en lang tur.


Da vi så spor efter bare fødder i sandet, kiggede vi ud over vandet. Et ældre ægtepar var i færd med at kaste sig i bølgerne – uden en trævl på kroppen. De så ud til at nyde gyset intenst :-)


Mågerne havde kastet sig over en død sæl. Intet gik til spilde ...


Efter måltidet er det godt med et fodbad!

Efterårstur langs kanalen

En travetur fra kirken i Frederiksværk langs kanalen og ud til den nye naturbro i Arresø holder jeg meget af. Der er stille rislende vand, svømmende ænder og en duft af skovbund. Syn, dufte og lyde, der straks sender mig tilbage til barndommen. Jeg husker fx en særlig tur i skoven med min mormor. Når hun skulle købe ind, var det gerne i Holte - en rask tur gennem skoven fra husholdningsskolen, og så vi var ved butikkerne. Når vi gik ture, var mormor mild og god, og ellers var jeg som lille pige nærmest bange for hende ...

De dejligste dyrebilleder

Jeg får de sødeste billeder af min veninde Mette, der har familie i Australien, hvor man har andre massemails, end dem man ser her. Disse to billeder kan jeg slet ikke stå for …

I dag tager jeg en tur til Hillerød med Mette. Vi har planer om at finde en hyggelig café og lige få lidt orden på verdenssituationen :-)

Rigtige venner ;-)

Små tidsmaskiner

Det er nok en pigeting at være glad for små dimser, der har en historie. Den lille tepotte her er lavet af kobbermønter og har fulgt mig, siden jeg som 8-årig fik den af min mormors veninde. Jeg har flere små sjove ting, som gør, at jeg sender et menneske en venlig tanke, hver gang jeg ser på dem.

Fx også den lille keramikelefant herunder. Da jeg var cirka 10 år, var min mor og jeg ude at gå tur og mødte en gammel dame, som var keramiker. Hun inviterede os med hjem i sit keramikværksted, hvor der stod et hav af smukke ting - blandt andet små elefanter som den lille fyr her. Jeg havde aldrig set noget så smukt og plagede min mor for at få lov til at få den, men vi skulle ikke have noget, mente min mor. Den søde dame forærede så min mor elefanten, som havnede hos mig mange år efter. Hver gang jeg passerer elefanten i min stue, er jeg 10 år og på Niels Skriversvej i Virum i noget, der var som Aladdins hule for mig.

Har du også din egen tidsmaskine stående i dit hjem?

Farlige bjørne og fredelige egern

Så I udsendelsen om bjørnene i Alaska i går aftes? Jeg var helt solgt og begriber ikke, at Charlie Vandergraw turde bevæge sig rundt mellem de vilde dyr og lod dem komme ind i sit hus. Men han kan noget, og det var fascinerende at se.

Jeg gad vide om det enarmede egern lever stadigvæk. Den lille fyr her klarede sig fint sidste år og var lige så hurtig som sine artsfælder, selv om den kun havde ét forben - den klatrede som et lyn rundt i træerne, og vi snakkede sammen, når jeg var ude med foder, uden den stak af.

I dag skal ud at gå tur med min veninde Inge, og nu må regnen gerne stoppe!