søndag, januar 24, 2021
Fra Skansen til Lynæs
fredag, januar 22, 2021
Gå en tur
onsdag, januar 20, 2021
Forsøg med stiklinger
For nogle år siden fik en stikling af en køn, lilla plante, da min moster flyttede hjem til Danmark. Hun havde boet i Spanien i 10 år - og tradescantiaen står nu i min entré og blomstrer med de yndigste lyslilla blomster. Jeg har også lavet en ny plante af en guldranke, som min mor havde i min ungdom, og som snoede sig hele vejen rundt i mine forældres stue.
Det er sjældent, jeg køber nye potteplanter – normalt har jeg dem i årevis, tager stiklinger og laver nye planter selv. Det er sjovt at se noget gro og gerne stiklinger, jeg har ’lånt’ fremmede steder.
mandag, januar 18, 2021
Jeg glæder mig
Det var jo det smukkeste vejr i går. Vi kørte ud til stranden og gik en tur fra Liseleje i retning mod Hyllingebjerg. Det var stort set vindstille, kun med nogle meget små og dovne bølger. Vi mødte et utal af mennesker, der var ude at gå tur og flere, der havde slået sig ned oppe i klitterne - jeg gætter på, de havde frokosten med. Og pludselig så vi en kvinde smide alt tøjet og løbe ud i vandet, hvor hun kastede sig ned - og straks efter løb hun ind til sit tøj igen. Det turde jeg ikke fotografere ...
Vi så de to første afsnit i en serie, der handler om Margit og Erik Brandt, der blev tidens største modeskabere, og i 1970'erne var de verdensberømte. Det er en serie om tidens mode - og historien om det unge, smukke, forelskede og rige par. Hvis det er noget for dig, kan de fire afsnit ses her.
Jeg køber normalt foder til fuglene i jem & fix, som jo har lukket for tiden. Men jeg så, at man via 'click and collect' kan bestille og betale hjemmefra og så bare hente i døren. Det var supersmart! Jeg ventede ikke længe og fik så en besked om, at nu var mine jordnødder klar til afhentning. Og sådan så der ud i 2012 ...
lørdag, januar 16, 2021
Haven i sne
Egentlig håber jeg hvert år, at vi bliver fri for sne, fordi det gør mange ting mere besværlige - men hvor er det dog smukt! Og bedst af alt så lyser det op, og det er noget, jeg sætter meget pris på.
torsdag, januar 14, 2021
På tur i vintervejr
Vi har været i Nivå og parkerede ved museet for at gå den smukke tur gennem rododendronparken, hvor der er et reservat for truede ord - og traveturen gik videre hen forbi Nivaagaard teglværks kæmpestore ringovn og ud til Nivå bugt strandenge. Der er et flot syn ud over Øresund og strandengen med et utal af forskellige fugle. Den lavvandede Nivå bugt og de smalle strandenge er et af de få områder langs Øresundskysten, hvor vadefugle og andre vandfugle har mulighed for at raste. Området blev fredet i 1950.
tirsdag, januar 12, 2021
En dejlig tirsdag
I Vaserne er der mange søer med insekter og padder, rørskov, vild sumpskov med elletræer, et rigt fugleliv. Ikke mindre end 170 fuglearter er set og registreret, kan man læse på skilte. Ordet vase betyder en vej bygget af grene over et sumpet område.
Jeg har også haft en hyggelig time med Isabella på Facetime. Hun kaldte mig, fordi hun havde fået en opgave i dansk, hvor hun skal oprette en blog og skrive blogindlæg, lave layout osv. Hun havde bestemt sig til, at det første indlæg skulle handle om Den grimme ælling, og en af opgaverne var at give udtryk for sine holdninger, følelser og tanker om det, hun skriver. Det var sjovt at være med på sidelinien.
søndag, januar 10, 2021
Lysopladning - og mit liv som lydtekniker
Her er et af mine tidligere lydstudier i DR ...
fredag, januar 08, 2021
Oplevelser i sneen
Og så havde jeg denne sjældne oplevelse i går! En grævling i haven gik rundt og ledte efter nedfaldne solsikkefrø i sneen. De er meget sky, og jeg ser dem kun om natten. En enkelt gang har jeg set en grævling, der havde sin unge med. En anden gang var jeg lige ved at gå ind i en grævling, da jeg en sen aften var ude for at lægge frø ud til fuglene.
onsdag, januar 06, 2021
Snevejr og en lille patient
Jeg må ud og prøve, om jeg kan få nogle flere snebilleder i haven ...
søndag, januar 03, 2021
Hvad en regnvejrsdag kan bruges til
Der var fyldt med glade børnefamilier og små børn, som trampede rundt i vandpytterne iført flyverdragter. Og der var mange boder, hvor man kunne få noget at spise eller bare kaffe og æbleskiver.
Jeg morede mig kongeligt, og Zoo er et herligt sted at fotografere.
Nu er dagene heldigvis ved at blive længere igen - 11 minutter i dag. Jeg har virkelig savnet lyset! Men min lysterapilampe er en stor hjælp, og den bruger jeg hver morgen. Vi har haft mange regnvejrsdage med meget lidt lys i de sidste par måneder.
Katastrofen og et jordskred i onsdags lidt nord for Oslo er næsten ikke til at bære. Huse forsvandt i et 300 gange 700 meter hul og ødelagde mange huse i byen. Der er stadig mennesker, man ikke har fundet ...
torsdag, december 31, 2020
Nytårstanker og fint besøg
Det har bare været et år - men hvilket år! Pandemi, nedlukninger, mundbind, udskudte begivenheder, bekymringer og sorg. Men vi er blevet mere opmærksomme på hinanden, viser mere omsorg, støtter butikker og andet lokalt, har tænkt mindre 'mig' og mere 'de andre' - er blevet mere bevidste om, hvad der virkelig har betydning. Og der er jo altid noget, man kan være glad for. Dagen er for eksempel tiltaget med 6 minutter, men snart går det hurtigt!
Coronakrisen har forandret os, og nu er vi alle blevet ekstra glade for vores slotsruiner, jættestuer, kornmarker, skovtårne og syrenhegn :-)
Vi har besøg af en fasan hver dag. Det er så hyggeligt at kigge på den fra køkkenvinduet, og den er ikke længere sky. Den rydder fint op under fuglebrætterne og -kurvene, hvor der altid falder lidt fuglefrø eller jordnødder ned.
Vi har stort set ikke haft frost, men der har dog været rimfrost på græsset nogle få gange. Det er også usædvanligt slet ikke have fået sne den 31. december. Sne ville lyse op, og lys savner jeg virkelig.
Min helt store interesse er at fotografere fugle.
Lige uden for køkkenvinduet står der en hyld, hvor jeg fodrer fuglene året rundt i små kurve.
Der hænger også en beholder til jordnødder.
Sidst jeg var ude og fodre fugle, kom en spurvehøg flyvende med lynets fart og havde nær skræmt livet af mig ... :-)
Kernebideren kommer hver dag i øjeblikket. Det er en meget smuk fugl med fine farver og et kraftigt næb. Jeg ser den kun om vinteren - det er vist en gæst fra nordligere himmelstrøg.
DOF fortæller, at den spiser frø af kirsebær, mirabel, avnbøg, taks, ask samt solsikkefrø fra foderbrættet. Endvidere æder den om foråret gerne bladknopper og om sommeren insekter. Selv om fuglen ikke vejer mere end ca. 50 gram, så er den i stand til at yde et tryk på op mod 40 kg med sit næb, og den kan derfor åbne selv de hårdeste stenfrugter.























































