
Jeg har været i Hillerød for at lede efter et par nye sko. Dem fandt jeg desværre ikke, men jeg fik fodret måger og ænder til den store guldmedalje! De var så sultne, at de trådte mig over fødderne, hev mig i håret og nappede mig i fingrene. Og de fulgte efter mig længe efter, at poserne var tomme ...










torsdag, marts 21, 2013
Ikke nemt at være fugl i øjeblikket
Det er tilladt at lege

I går var det forårsjævndøgn, og nu burde vi have mælkebøtter, men her ser sådan ud :-)

Kender du app'en Turnplay? Det er en gammeldags pladespiller til din iPad, som kan afspille alt, hvad der ligger i dit musikbibliotek i iTunes. Du kan løfte pickup-armen ind på pladen, høre når nålen rammer pladen, du kan vælge mellem 33 og 45 omdrejninger i minutter, du kan finjustere hastigheden, og du kan også scratche som en dj :-) Det er selvfølgelig fuldstændig overflødigt, men sjovt for alle, der har haft en pladespiller og savner den lidt ...

onsdag, marts 20, 2013
Drømme og en ny serie

Ja, det er vist igen hemmelighed, at jeg glæder mig til, at sneen er væk - selv om jeg holder meget af snelandskaber.
Og tænk engang, nu er min barndoms legekammerat fundet, og hun bor ikke langt fra mig - jeg må udtænke, hvordan vi får kontakt ...
Jeg blevet grebet af endnu en serie i fjernsynet, nemlig Forsyte-sagaen fra 2002 efter Nobelprismodtageren John Galsworthys bøger.
tirsdag, marts 19, 2013
En særlig dag

Monsieur har noget med design, både nyt og klassisk. Kontorstolen T-chair har nu i en del år pyntet i vores stue - her med Kay Bojesens abe, som Monsieur fik som barn af sin farmor og dengang slet ikke kunne se noget i. Stolen er designet af Antonio Citterio og var længe et stort ønske, og den er nu en skattet del af vores hjem lige som aben. Tillykke til Monsieur! Han har fødselsdag i dag, og det må fejres :-)

mandag, marts 18, 2013
Mens vi venter

Mens vi alle her i Danmark venter på stormen og 25-30 centimeter sne ... Vinden hyler udenfor, og jeg vil købe stort ind, hvis vi skulle sne inde :-)


Erika fra thinkingspace opfordrer os til at sende et postkort fra udelivet, og her er udelivet hos mig i dag :-)
søndag, marts 17, 2013
Travetur til naturbroen i Arresø

Vi har flot solskinsvejr i disse dage, men den hårde vind gør, at temperaturen føles isnende kold trods en temperatur lige omkring 0 - og tirsdag skulle en snestorm sætte ind over hele landet. Naturbroen i Arresø er et af mine yndlingssteder her i omegnen. Om sommeren cykler vi dertil, men vi snyder om vinteren og kører i bil til Arresødal, hvor vi går gennem parken og skoven ud til udsigtsplatformen.





lørdag, marts 16, 2013
Lørdag med Bella

Bella og jeg har lavet mange sjove ting sammen i dag, og som altid tager vi en frygtelig masse billeder ;-)

Men hun har ondt i halsen, så jeg har ikke kunnet drive hende uden for en dør ...

Vi har blandt andet lagt puslespil, og hun har en sjov pude, som er en radio, ja, en rigtig radio :-) Og vi har lagt planer om snart at se Den blå Planet - og Frilandsmuseet i påsken. Og i aften vil jeg glæde mig over Downton Abbey ...

fredag, marts 15, 2013
Blomstrende frugttræer

Jeg må indrømme, at jeg savner lunere vejr, der kan sætte lidt fut i forårsblomsterne. Men i dag har vi dog haft det smukkeste solskin, som nærmest har krævet solbriller på grund af genskin fra sneen.
I weekenden skal jeg være sammen med Bella, så der bliver nok ikke ret meget tid ved computeren ... :-)

Et par overraskelser - og en redning

I har sikkert set, at Google Reader bliver nedlagt om nogle måneder. Åh nej, tænkte jeg, men der findes en hel del andre readere, og efter at have forsøgt mig med forskellige, som jeg ikke kunne holde ud at se på, har jeg bestemt mig for The Old Reader. Den er ren og enkel. Nu står jeg i en kø på 20.000 for at få importeret mine feeds ;-)
Jeg har opdaget, at vi kan vente os et ordentligt læs sne igen på tirsdag ...
torsdag, marts 14, 2013
Husk varme støvler og et par gulerødder :-)

Vil du med på en travetur hen til shetlandsponyerne? Tag varme støvler på, for sneen ligger højt - og husk et par gulerødder i lommen :-)





Hele 15 centimeter sne fik vi i går her i haven!

onsdag, marts 13, 2013
Sjovt legetøj

Forrige weekend var vi på en travetur i det naturskønne område, der kaldes Vaserne, og jeg fik lyst til at vise nogle af billederne med vandfarveeffekt. App'en iColorama er sjovt legetøj :-)




De sidste dages små glæder

Snart er der lidt farver i haven igen, men i dag er haven hvid af sne :-) Hvis man i de sidste dage fandt en solrig krog i læ, var der ganske dejligt, selv om temperaturen i skyggen kun var omkring frysepunktet. I solen viste mit termometer 13 grader i går. Jeg sad på en ulden plaid og fik lidt kulør i ansigtet - det føltes rigtig godt. Sjovt så solhungrende man kan blive ...
I går var jeg i Ikea med sønnike, som er flyttet tilbage til Danmark efter flere år i udlandet. Det er også dejligt!
tirsdag, marts 12, 2013
Eftersøgning ...

Vi har fået isnende koldt vejr igen, og fuglene er næsten umættelige. Jeg havde lige gået og troet, at foråret var kommet, men må være lidt mere tålmodig. Til gengæld har vi haft masser af sol de sidste dage.
Jeg har haft den store glæde at finde en ven fra min barndom på Facebook, og en anden af min barndomsvenner er ved at undersøge, om han kan opspore en af vores fælles legekammerater fra vejen, hvor vi boede. Der brainstormes på alt, hvad vi kan komme på for at finde hende igen, og jeg er meget spændt på, om det lykkes. Her kan Facebook jo kun bruges, hvis piger har beholdt deres slægtsnavn, og de i det hele taget er på Facebook. Desværre har jeg ikke noget billede af Pusser, men hvis du skulle google dit kælenavn kan du her se, hvordan jeg så ud dengang ...
