Fløjlsstemmen

Monsieur var i det gavmilde hjørne i går og kom hjem med en cd til mig - som han længe selv havde ønsket sig. Heldigvis er vores musiksmag for en stor del sammenfaldende, og Bryan Ferry lapper absolut over.

Ferry og Dylan lyder som en naturstridig kombination, som at møde op i smoking og gummisko. Men måske netop fordi der er så stor stilforskel, er der åbent for fri fortolkning. Nu har Dylanesque kørt nonstop hele morgenen, selv om jeg normalt foretrækker mine fugle udenfor som soundtrack. Men for sådan nogen som os, der var forholdsvis unge i 70'erne, er det næsten som at komme hjem at genhøre 'det tiltrækkende og forbløffende uslidte stilikon', som Politiken kalder Bryan Ferry i sin anmeldelse af hans koncert i Tivoli søndag aften. Dér ville jeg for resten godt selv have været.

Det er en dejlig plade!