Jeg skal ud til foderbrætterne med frokost til fuglene og stikker lige i Monsieurs træsko, der står uden for hoveddøren. Det går fint med venstre fod, men den højre træsko kan jeg ikke få på. Der sidder noget i vejen, og jeg trækker lynhurtigt foden til mig igen ved tanken om, at det er en blodtørstig dræbersnegl, der ligger på lur ude i træskosnuden. Med galopperende puls tager jeg træskoen op og ryster fremmedelementet ud:
Nu bor Tuds-nelda, verdens største af sin art, i en papkasse ved siden af døren – med eget badekar i en minisouffléform.
