tirsdag, januar 12, 2010

Hypnotisøren

Læseprøve
I lørdags fandt jeg dette spændende lille hæfte hos boghandleren. Det er en gratis læseprøve på Lars Keplers 'Hypnotisøren' - en ny svensk krimi, der er solgt til 29 lande. Læseprøven virker meget spændende og velskrevet, efter at jeg har læst en del af den. Jeg har ikke tidligere set, at Gyldendal bruger læseprøver, men jeg synes, det er en rigtig god idé. Lars Kepler er et pseudonym for forfatterægteparret Alexander og Alexandra Ahndoril, som med bogen har sat det litterære Sverige på den anden ende. 'Hypnotisøren' udkommer den 15. januar.

Bruger du de gratis læseprøver, man kan finde hos boghandleren?