søndag, januar 03, 2010

Ren poesi

Krus
Ikke bare fotografier, men også tegninger kan være utroligt smukke. Jeg har en forkærlighed for tegneren Mads Stage, der ikke lever længere. Hans streg er ren poesi i mine øjne, og han tryllede med blyant og farver, som H.C. Andersen gjorde det med ord.

Hvordan får man interessen for at betragte dyrene og kende arterne? For mig er det kommet, fordi min mor fodrede fuglene og ræven i haven. Hver aften satte hun rester fra aftensmaden ud på en tallerken, og når mørket sænkede sig, kom ræven snigende - i årevis. Hun talte også om særligt smukke træer, hun havde set, og sagde fx, at hun godt kunne forstå, at vi havde købt netop dette hus, for der stod jo tre smukke ædelgraner i haven.

Mon ikke det er sådan, at vi påvirkes af, hvad vores forældre gør, mere end af, hvad de siger?

Tegning