I onsdags læste jeg en af de mest interessante kronikker i Politiken, jeg nogen sinde har læst. Den handlede om det svenske sundhedsvæsen, som er klasser over det danske - og jeg bliver så ked af, at jeg bor i det forkerte land.
Kroniken er skrevet af den danske journalist og forfatter Jan Cortzen, som har boet i Sverige i 10 år. Han fortæller, at lægekontakter i stort omfang forgår via telefonen. Det er både enkelt og effektivt - og tidsbespareden. I Sverige er patienten i centrum, sundhedsvæsenet er velfungerende og effektivt, og der er ingen ventetider for alvorligt syge! Rygraden i det svenske system er deres vårdcentraler (plejecentre). Det er her, man kan booke tid til helbredstjek, sygdomme registreres, bodprøver tages, diagnoser stilles og kvalificeret personale tager sig af den eventuelle videre behandling. En lille genial ting er, at lægen via nettet bestiller medicin til patienterne på apoteket - ikke noget med recepter der.
Når vi i Danmark tror, at vi har verdens mest effektive sundhedsvæsen, vil det være rimeligt at vende blikket mod Sverige og se, hvordan det foregår lige ovre på den anden side af sundet. I Danmark rammes hospitaler lige nu overalt af nedskæringer og besparelser - men i Sverige sker det modsatte, og man udvider åbningstiderne til også at være aften og weekend, selv om der også i Sverige er krise. Dog skal det siges, at der er en anelse brugerfinanciering i Sverige.
Læs kronikken fra den 20/1, hvis det danske sundhedsvæsen har din interesse.
I øvrigt stod der i en stor artikel på forsiden af Politiken i går, at danskerne dør for tidligt - ja, det tror da pokker ...
mandag, januar 25, 2010
Jeg bor i det forkerte land
Abonner på: