Man har lov at blive klogere

Det meste af mit arbejdsliv har været temmelig hektisk, og der har ikke været ret langt mellem adrenalinsusene. Engang troede jeg, at det skulle være sådan, for der var prestige i at have rasende travlt. Det er der stadig, men man har lov at blive klogere.

De fleste af os forsøger at klemme så meget aktivitet som muligt ind på så kort tid som muligt uden hensyn til vores naturlige rytme. Så vigtigt synes vi, det er at komme videre til den næste aktivitet eller det næste mål. Men vi får aldrig fat i guleroden.

Jeg har efterhånden lært, at når jeg sætter farten ned, giver jeg ikke bare plads til det, jeg oplever. Jeg giver også det, jeg beskæftiger mig med, mere opmærksomhed og lægger mere energi i det. Det er blevet en ren fornøjelse at lave mad, spise og læse, og hvad man ellers foretager sig til daglig, efter at jeg har lært at tage mig tid til det – ting jeg ofte har oplevet som pligter. Jeg har genopdaget glæden ved at lade mig opsluge. For min egen fornøjelses skyld, ikke fordi nogen forventer noget. Maden smager simpelt hen bedre, og det jeg læser, er blevet anderledes levende.

Det betyder ikke, at det hele foregår i slowmotion. Men nu vælger jeg bevidst, hvad der skal gå hurtigt og hvad der ikke skal. Det har taget tid at nå dertil, og det kræver øvelse. Men jeg har fået et nyt liv, og prestigen ved at have travlt kan jeg sagtens undvære.