Savnet ...

I dag ville min far være fyldt 89 år. Han døde for knapt to år siden, og jeg har stadig ikke helt vænnet mig til, at han ikke er her mere. Selv om han var blevet svag i de sidste par år, husker jeg ham, som han var, da han var yngre. Når vi gik i haven i min barndom eller sejlede i kano sammen - eller når han spillede klaver eller fortalte levende om den politiske situation rundt om i verden. Jeg er glad for, at han ikke kom på plejehjem. Det ville have været ubærligt for ham at få indskrænket sit råderum, ikke at have klaveret, haven og hunden. Og lige til det sidste betød familie, venner og hans store omgangskreds meget for ham.


Og her som han så ud til sidst, hvor han spillede på Frydenholm i Holte.