søndag, marts 04, 2012

Slaraffenland


Jeg er dybt imponeret over det nye plantecenter i Hillerød, som er Nordens største! Plantorama hedder det. Der er de mest eksotiske planter, store magnolier, palmer, citron- og appelsintræer i blomst, et væld af kaktus, gaveartikler, havemøbler – og alt til akvarier, hunde og katte. Der er flotte fisk og mange slags gnavere. Et område er indrettet med kælekaniner for børnene. Og heldigvis er der en café – for jeg kom til at trænge til en kop kaffe.