søndag, juli 14, 2013

Blogtræf og jagten på sommerfugle


I dag har jeg været sammen med min norske blogven Elisabeth på Louisiana, og vi havde nogle dejlige timer sammen. Det fører til mange glæder og oplevelser at have en blog. Her kan I se os i Yoko Onos spejlgang, som vi havde meget sjov ud af, fordi der var spejle i begge sider, og man kunne se sig selv i en endeløs række af udgaver.

Jeg har lånt Monsieurs nye skridttæller for at se, hvor lang en af mine traveture er - det blev til 3390 skridt, og ifølge Endomondo er ruten 2,820 km. Når dertil lægges både havearbejde og rengøring, begynder det jo at ligne noget :-) Jeg håbede at se en masse sommerfugle, men kun en engrandøje og to kålsommerfugle havde lyst til at sidde model.