Mine sommerfuglebuske skaber liv i haven, selv om her ikke er nær så mange sommerfugle som tidligere år. Men der er dog en del. Jeg håber, at denne sommer vil være god for sommerfuglene - vi har jo både haft en del nedbør og en varm periode. Jeg håber også, vi snart får regn, for haven begynder at se ud som om, den tørster. Mine rododendronbuske er ved at få gule og brune blade, men buskene er alt for mange og for store til, at jeg kan vande dem.
En haveinteresseret ven har gjort mig opmærksom på Esthers Have i Alsønderup ved Hillerød. En stor del af haven er inspireret af de provencalske haver i Sydeuropa med mange lavendelplanter. Haven er inddelt i rum, og der er alt fra det finpudsede bed til mere vilde naturområder. Er der nogen af jer, der har været der og kan fortælle lidt?
fredag, august 14, 2020
Sommerfuglebuske skaber liv i haven
Abonner på: